

LYNGBY-TAARBÆK: Miljøstyrelsen har gennemført et forsøg med forbrænding af PFAS-holdigt spildevandsslam på slamforbrændingsanlægget ved rensningsanlægget Mølleåværket, som er under Lyngby-Taarbæk Forsyning. Forsøgets formål har været at undesøge destruktionsgraden af PFAS, mulige nedbrydningsprodukter og opnå erfaring til eventuelle nye forsøg.
Alle formål er opnået i forsøget, og erfaringerne omfatter bl.a. valg af analyseparametre, ønske til påviselig destruktionsgrad, målestrategi, valg af anlæg, forberedelse af anlæg til forsøg, prøveplan og dialog undervejs.
Forsøget, som forløb over to dage i maj 29024, har været et vidensopbygningsprojekt, som kun har forholdt sig til destruktionen af konkrete PFAS-forbindelser i slam. Det blev udført ved en temperatur på mindst 850° C i forbrændingsanlæggets efterbrændingszone.
I hvert delforsøg blev der udtaget prøver af slammet, cyklonasken, posefilterasken og røggassen. Der blev målt for 22 PFAS-forbindelser i prøver udtaget af forsøgsslam, cyklonaske og posefilteraske og for 32 PFAS-forbindelser i røggassen. Desuden blev røggassens indhold af mulige organiske nedbrydningsprodukter af PFAS undersøgt på den første forsøgsdag.
Projektet viste, at PFAS-4 blev destrueret med mindst 99 procent målt som destruktionseffektivitet (DE) og PFAS-4 blev destrueret med mindst 99,82 procent og 99,81 procent på dag et og dag to målt som destruktions- og fjernelseseffektivitet (DRE).
Derudover viste det, at PFAS-21 blev destrueret med mindst 87,8 procent og 88,8 procent på dag 1 og 2 målt som destruktionseffektivitet (DE) og PFAS-21 blev destrueret med mindst 99,28 procent og 99,27 procent på dag 1 og 2 målt som destruktions- og fjernelseseffektivitet (DRE).
DE er forskellen mellem PFAS tilført og alt PFAS fraført i cyklonaske, posefilteraske og røggas, og DRE er forskellen mellem PFAS tilført og PFAS fraført med røggassen.
Læs hele rapporten her.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.