FREDERIKSHAVN: Planklagenævnet har omstødt et kommunalt påbud til en husejer om at gøre et tag, der er for højt, lavere, skriver TV2 Nord. Taget er 49,6 centimeter højere end tilladt i forhold til gældende servitut.
Frederikshavn Kommune skred i første omgang ikke ind over for husejeren, der blokerede for havudsigten fra en række andre beboere. Derimod lagde forvaltningen op til en lovliggørelse. Men i 2017 besluttede plan- og miljøudvalget, at ejeren nu skulle sørge for at taget ikke overskred den maksimale højde på 2,9 meter, som gælder i området.
Ejeren har fra sin side argumenteret med uklare meldinger fra kommunen, og nævnet peger i afgørelsen på: 'At kommunen ved udtalelser i februar 2013 og ved byggetilladelse til andre forhold på ejendommen i april 2013 har bibragt klageren en berettiget forventning om, at kommunen ikke ønskede at udnytte muligheden for at bringe Planlovens §43 i anvendelse til håndhævelse af servitutbestemmelsen om bygningshøjde i forhold til den tagkonstruktion, som er opført.'
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.