
FURESØ: Udsigten for de næste mange år lyder på klimaforandringer med ekstra store regnmængder, så Furesø Kommune forbereder sig nu på med en ny spildevandsplan, der skal sikre et rent vandmiljø og kloaksystemer, der kan håndtere vandmængderne.
Nogle større projekter sættes allerede i gang i 2021. Det gælder et nyt og større bassin til opsamling af vand ved Fredtofteparken. Bassinet skal stoppe for overløb ved Doktorens Bugt og forbedre vandkvaliteten i Farum Sø, ligesom Ravnehusbassinet i Hareskovby bliver renoveret, så lugtgenerne bliver mindsket.
Den nye plan er også startskuddet til mere detaljerede planer for, hvordan regn- og spildevand skal håndteres. Regn- og overfladevand skal først og fremmest holdes på egen grund, hvis nedsivningsforholdene tillader det.
- Regnvandet skal så vidt muligt blive lokalt, og spildevandet ledes bort på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Det vil også betyde, at overløb fra kloaksystemet til søer og åer fremover blive begrænset, understreger Lene Munch-Petersen (S), formand i Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling, der suppleres af næstformand Øjvind Vilsholm (EL):
- Den nye spildevandsplan er startskuddet til en bedre spildevandshåndtering i kommunen, så grundvand, badevand, vandløb og naturområder bliver påvirket så lidt som muligt af spildevand. Energiforbruget i vores spildevandshåndtering vil blive mindre og løsningerne vil fremover være mere klimasikre. De overløb, som vi har set eksempelvis ved Doktorens bugt, skal stoppes. Vi skal have miljørigtige og bæredygtige løsninger, som passer til de enkelte bydele.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.