HEDENSTED: Kystdirektoratet håndhæver blandt andet i nordjyske sager om kystbeskyttelse en praksis, der ikke tillader såkaldt hård kystbeskyttelse. Og også i en sag fra Pøt Strandby nord for Juelsminde anbefalede direktoratet såkaldt blød kystbeskyttelse, hvor sommerhusejere ønsker at sikre kysten mod at blive ædt af havet.
Men teknisk udvalg i Hedensted Kommune har derimod fulgt den lokale ansøgning om at etablere to høfder og lægge kampesten ud på 100 meter kyststrækning - altså hård kystbeskyttelse. Og den afgørelse kan ikke påklages nogen steder, fremgår det af sagsfremstillingen.
Stenene skal beskytte en skråning, der år for år ædes op af havet. Så formålet er dels at beskytte mod erosion af de kystnære arealer dels mod ødelæggelse af bebyggelse. Fra skræntkanten er der cirka 85 meter til nærmeste sommerhus.
Kystdirektoratet, som altså ikke blev fulgt, havde vurderet, at dræning af skrænten ville modvirke skred, at høfderne kun vil have mindre virkning - og anbefaler ler i stedet for kampesten som kystbeskyttelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.