Historiske vandmøller risikerer udtørring når kommuner genopretter vandløb

Ud af de flere tusind vandmøller, der engang lå spredt over hele landet, er der i dag kun cirka 30 fungerende møller tilbage, som kan fortælle om vandkraftens rige historie. Samtidigt har kommunerne igennem mange år arbejdet for at genoprette vandløb i tråd med EU’s vandrammedirektiv.

Men mange steder sker det på bekostning af de gamle vandmøller, selvom vandrammedirektivet giver mulighed for at gøre undtagelser for at passe på kulturarven. Det betyder, at vandstanden mange steder er ændret, eller vandet er ført helt eller delvist uden om fungerende vandmøller, hvorved møllehjul og bygningsdele risikerer at udtørre, lyder det fra organisationen Historiske Huse.

For at sætte fokus på Danmarks allersidste fungerende vandmøller har organisationen nomineret 17 vandmøller i konkurrencen 'Danmarks Smukkeste Vandmølle'.

Man kan stemme på deres favorit vandmølle i perioden 11.-24. november 2019 på historiskehuse.dk, hvor man også kan se en film, der præsenterer alle mølleanlæggene. Vinderen offentliggøres 25. november. Konkurrencen er støttet af Realdania og Brebølfonden.

- Konkurrencen skal vise borgerne de fantastiske mølleanlæg og samtidig sætte fokus på behovet for, at kommunerne passer på dem og sikrer den vandtilførsel, som er nødvendig for vandmøllernes bevaring. De meget få velfungerende vandmøller, vi har tilbage, er levende kulturarv, som fortæller et vigtigt stykke danmarkshistorie. De kan ikke genskabes, hvis først de tørrer ud og går til grunde, siger Birthe Iuel, præsident for Historiske Huse. Hun fortsætter:

- Det er helt afgørende, at vi benytter de muligheder, der ligger i fx EU's vandrammedirektiv for at gøre undtagelser af hensyn til kulturarven og sikre vandtilførslen til disse steder. Med kåringen af Danmarks Smukkeste Vandmølle håber vi at sætte fokus på alle de enestående steder, vi risikerer at miste, hvis ikke de får tilført vand, understreger Birthe Iuel.

Alternativ energi gennem tusind år
Korn, geværer, krudt, pap, tekstiler og strøm. Landskabet i Danmark har siden 900-tallet været præget af vandmøller og fra 1600-tallet har de haft afgørende betydning for den første industriproduktion. Vandmøllerne i Danmark har helt frem til 1900-tallet skabt og forarbejdet en lang række produkter og skabt velstand ved at udnytte de stærke kræfter i vores vandløb.

Valdemar Atterdag proklamerede i 1300-tallet, at ingen åer måtte løbe i havet uden at have gjort landegavn. Senere blev mølleerhvervet stærkt reguleret og beskattet som et værdifuldt aktiv for samfundet. En kornkværn drevet af vandet kunne i nogle tilfælde erstatte 100 mands arbejde, og vandmøllerne er således ikke bare smuk kulturarv, men også en del af fortællingen om den teknologiske udvikling i Danmark.

Vandet der forsvandt
EU's vandrammedirektiv, som kommunerne igennem mange år har arbejdet for at implementere, skal blandt andet sikre, at fisk kan bevæge sig op ad vandløb og yngle. I flere tilfælde har det betydet, at man har ført vandet helt eller delvist uden om fungerende vandmøller eller ændret vandstanden, så møllerne mister vandet. Men uden vand går møllehjulene til, ligesom udtørring kan skade de bygningsdele, der normalt står i vand. Derudover overlever møllerne kun, hvis der er frivillige og besøgende omkring dem. Og de frivillige, som også ofte laver en stor del af vedligeholdet, mister interessen, hvis ikke møllen kan køre – i det mindste noget af tiden.

En gruppe bestående af både politikere, museumsfolk og ejere har igennem et stykke tid arbejdet sammen for at sikre denne del af vores kulturarv. Herunder medlem af Folketinget for partiet Venstre (V) og formand for Folketingets Kulturudvalg, Bertel Haarder.  Og konkurrencen om Danmarks Smukkeste Vandmølle er ifølge ham en god måde at oplyse om den uerstattelige kulturarv, som vandmøllerne repræsenterer:

- Vandmøllerne er vores ældste industriarv og afgørende for forståelsen af vores historie. Der er mange ildsjæle, der arbejder på at passe på de sidste vandmøller i Danmark. Men det er samtidigt helt afgørende, at man ude i kommunerne er opmærksom på at sikre vand til de meget få fungerende møller, som vi er så heldige stadig at have tilbage, siger Bertel Haarder.

17 møller konkurrerer om titlen
Seks eksperter har udvalgt de 17 møller, der konkurrerer om titlen som Danmarks Smukkeste Vandmølle. Der er lagt vægt på møllernes tilstand, dvs. hvor meget er bevaret af den oprindelige struktur, og hvor velholdt er mølleanlægget, samt i hvilken grad omgivelser og landskab understøtter kulturarvsværdierne.

Kandidaterne til titlen som Danmarks Smukkeste Vandmølle er vidt forskellige og dækker både kornmøller, hammermøller, papmøller og flere andre typer af møller.

De nominerede kandidater er:

Jylland

• Bruunshaab Gl. Papfabrik (Viborg)
• Bundsbæk Mølle (Skjern)
• Børkop Mølle (Børkop)
• Kelddal Mølle (Nibe)
• Moesgaard Skovmølle (Højbjerg)
• Vibæk Mølle (Sydals)
• Å Mølle (Lemvig)

Fyn

• Grubbe Mølle (Faaborg)
• Lillemølle (Ørbæk)
• Vejstrup Mølle (Vejstrup)
• Ventepose Mølle (Svendborg)
• Sønder Broby Mølle (Broby) 

Sjælland og Bornholm

• Blåbæk Vandmølle (Faxe)
• Hellebæk Hammermølle (Hellebæk)
• Lyngby Nordre og Søndre Mølle (Kongens Lyngby)
• Slusegårds Mølle (Aakirkeby)
• Tadre Mølle (Hvalsø) 

 

• I 1950’erne foretog Nationalmuseet en registrering, der viste, at der har været omkring 3000 vandmøller i Danmark. I dag er der ca. 300 tilbage – men kun omkring 30 er funktionelle møller.
• 56 danske vandmøller er bygningsfredede.
• 12 har fået en udvidet fredning, der dækker fx mølledam, mølleløb eller stensatte brinker.
• Læs mere om vandmøllernes historie og udvikling
   

Møllerne er udvalgt af et ekspertpanel:

• Susanne Jervelund, Formand, Dansk Møllerforening.
• Ellen Warring, Museumsinspektør, Odense Bys Museer.
• Boum Pyndiah, etnolog, forfatter til Først til mølle, tidligere Nationalmuseet.
• Anne Marie Lebech-Sørensen, forfatter til Vind- og Vandmøller i Danmark.
• Per Gliese, forfatter og fotograf.
• Morten Stenak, Uddannelsesleder, Organisationen Danske Museer.

ka