Jammerbugt sætter dataknusere ind mod stigende vandmængder

JAMMERBUGT: Voldsommere nedbør og ændringer i grundvandsstanden udfordrer byplanlægningen hos kommunerne. Jammerbugt sætter nu strøm til et prominent AI-signaturprojekt i form af et datadrevet screeningsværktøj med KMD som hovedleverandør og forventer et markant bedre beslutningsgrundlag, når der skal anlægges infrastruktur og bygges nyt, oplyser kommunen.  
 
- Jammerbugt har altid haft en geografisk udfordring med vand, og den er vokset med klimaforandringerne. Det udgør et akut problem i form af materielle skader, når der er oversvømmelser, men det kan også være en risiko, når vi skal anlægge nyt. Vi har kort sagt brug for bedre at kunne forudsige, hvor vandmasserne er en risikofaktor. Samtidig ligger det os stærkt på sinde som kommune at handle ansvarligt i forhold til klimapolitikken, fortæller borgmester Mogens Gade (V).  

I modsætning til de traditionelle klimakort skal indførelsen af kunstig intelligens fungere som et dynamisk værktøj, der løbende opdaterer datagrundlaget i hele kommunen, så man - sat på spidsen - ikke behøver huske på, hvilke områder i terrænet der plejer at være sumpet i oktober og marts. Dette kan have en afgørende betydning for byplanlægning landet over, mener Morten Hedegaard, der er chef for Digitalisering, IT & Indkøb i kommunen:

Andre skal kunne bruge det

- Projektet skal kunne skaleres til andre kommuner tilpasset deres data og virkelighed - alt sammen i tråd med formålet med AI-signaturprojekterne: At vi sammen bliver klogere på teknologiens muligheder, begrænsninger og udfordringer, siger han.

Mens begrebet tørkeindeks ofte bruges i de varme somre, hvor brandfaren stiger i takt med tørkegraden, så har man endnu ikke opereret med et vådindeks. Men det kan være lige så relevant, mener dataknuserne fra KMD. Med signaturprojektet vil firmaet i første fase levere et vådindeks, som indikerer, hvor vådt et område er og har været historisk. Den viden har man ikke har i dag. 

- Vi illustrerer data i form af et vådindeks, som tager forskellige faktorer såsom nedbørsmængde og hyppighed, satellitbilleder og grundvand med i beregningen, fortæller rådgivningsdirektør Hans Henrik Dahl Børgesen fra KMD.

• KMD samarbejder med Aleksandra Instituttet og DTU Miljø om opgaven.
• Såfremt fase ét realiseres, skal der i anden fase leveres et dataindsamlingsværktøj, der kombinerer overflade- og grundvand i en screening af jordens kvalitet forud for ny bebyggelse. 
• Der er gennem Digitaliseringsstyrelsen afsat lige under fem mio. kr. til signaturprojektet, som i første omgang løber over 2021.

ka