
KØBENHAVN: Sundhedsborgmester Sisse Marie Welling (SF) og teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) fik torsdag vedtaget et medlemsforslag i Københavns Borgerrepræsentation, som bl.a. rummer en årlig undersøgelse af luftforureningen og dens kilder i København, opsætning af kommunale NO2/partikelmålere på forureningsudsatte lokaliteter i byen samt, at tallene fra målerne tilgængelige for københavnerne, så de eksempelvis kan vælge at cykle af de mindst forurenende gader.
- Luftforureningen er hvert år skyld i mange hundrede københavneres død, mens flere tusinde bliver syge af astma, luftvejslidelser, hjertesvigt og lungekræft. Problemet skyldes i høj grad de ultrafine partikler fra dieselbiler, som tusindvis af københavnske cyklister og fodgængere hver dag indånder på deres vej gennem byen. Den del af forureningen mangler vi viden om, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
- Det kan ikke være rigtigt, at vi som en anerkendt grøn cykelby skal se til mens 1.700 borgere i hovedstadsområdet hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening. Vi kan ikke længere sidde på hænderne og vente på, at Christiansborg rykker. Vores tålmodighed er brugt op, siger sundhedsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Det er forventningen, at de kommunale partikelmålere vil kunne dokumentere, at den sundhedsskadelige luftforurening fortsat overskrider grænseværdierne i EU's luftkvalitetsdirektiv. På den måde vil de data, som opsamles med partikelmålerne, og som indgår i den nye årlige undersøgelse, kunne bruges til lægge pres på regeringen. For selvom byen bryster sig af at være en grøn cykelby, så er biltrafikken stigende, og københavnerne udsættes dagligt for store mængder sundhedsskadelig luftforurening.
- Fakta om luftforurening
Hvert år dør 550 københavnere for tidligt på grund af den del af luftforureningen, som EU har fastsat grænseværdier for. - Samtidig er luftforureningen medvirkende årsag til ca. 20.000 tilfælde af kronisk bronkitis, astma, luftvejslidelser, hjertesvigt og lungekræft.
- De samfundsøkonomiske konsekvenser heraf er beregnet til cirka 9 mia. kr. Det viser den seneste rapport, som DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) har lavet for Københavns Kommune. Rapporten ser ikke på mængden af ultrafine partikler.
- Ultrafine partikler stammer især fra bilernes udstødningsgasser og optræder derfor især på gadeplan. Selvom nyere forskning har dokumenteret, at de ultrafine partikler udgør en sundhedsrisiko, er der endnu ikke fastsat en EU-grænseværdi for disse.
Førende forskere anslår, at de ultrafine partikler fra dieselbiler alene kan være skyld i yderligere 500 dødsfald om året. Se artikel i Berlingske
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.