

HOVEDSTADEN: Den landsdækkende manøvre - at få aftalt sig frem fra 87 eksisterende beredskaber til 20 nye sammenlagte beredskaber - er nu i en fase, hvor noget, der ligner 25 nye fusioner, forsøges forhandlet endnu længere ned. I hovedstadsområdet fra fem til tre.
- Hvis det viser sig, at vi har forpligtelse til det, så skal vi jo nå i mål med færre end fem beredskaber i hovedstadsområdet. Men jeg synes faktisk, det er et pænt og ordentligt skridt, kommunerne i hovedstadsområdet indtil videre har taget ved at finde frem til fem frivillige sammenlægninger.
Sådan vurderer KKR-formand, Steen Christiansen (S) situationen, efter det kom frem, at kommunerne landet over ikke har fundet sammen i de 20 nye fusioner, som regeringen og KL har lagt op til. I hovedstadsområdet er der foreløbigt aftalt fem nye beredskaber - og det tal mener KL i stedet bør være tre , så det landsdækkende regnestykke på 20 kan gå op.
Albertslund-borgmesteren er således med på, at det kan være, det skal ende med færre end fem fusioner, men peger samtidig på, at det er lykkedes at få 87 eksisterende beredskaber ned til omkring 25 - hvilket i sig selv indikerer en betydelig besparelse. Han lægger også vægt på, at der kan være relevante, lokale hensyn at tage i processen, som gør, at det vil være uhensigtsmæssigt at gøre beredskaberne endnu større end dem, der er på dagsordenen lige nu..
De fem foreløbige beredskaber ser således ud:
Nordsjælland Øst: Allerød, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner
Nordsjælland Vest: Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Frederikssund, Furesø og Egedal kommuner
Tidligere KBH's Amt Nordøst: Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev og Ballerup kommuner
Tidligere KBH's Amt Sydvest: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Dragør og Tårnby kommuner
København og Frederiksberg kommuner
Og så endelig Bornholms Regionskommune (der forventes at få særstatus)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.