KL: Verdensmål giver kommuner, virksomheder og borgere et fælles sprog

BORNHOLM: Omkring 76 kommuner arbejder med verdensmålene, og det kan der komme flere fordele ud af. Målene kan nemlig give kommunerne et fælles sprog, er et godt dialogværktøj og bidrager til at tænke langsigtet. Men at arbejde med målene kan være svært og kræver forankring i toppen af kommunerne. 

Sådan lød det på et oplæg på Folkemødet, hvor KL, Danmarks Statistik og Danske Handicaporganisationer fortalte om kommunernes arbejde med verdensmålene. 

Fra KL deltog direktør Laila Kildesgaard, der fortalte, at der over tid er kommet mere bevidsthed om verdensmålene hos kommunerne. Særligt er der fokus på verdensmålene om klima, bæredygtig byudvikling og håndtering af affald blandt kommunerne. 

- Det er vokset til, at der nu er en kæmpe bevidsthed om at bruge verdensmålene i kommunerne. Det er vigtigt, at vi har fået oversat de internationale verdensmål i en dansk kontekst og at vi kan få et fælles sprog, som kan bruges som et værktøj, siger hun og fortsætter:

- Verdensmålene kan bruges i dialogen og samarbejdet med borgerne og virksomheder. Når man skal tale med lokalbefolkningen, om hvad man gerne vil som kommune på sigt, så er det et godt redskab at kunne forklare et konkret projekt i forhold til verdensmålene, siger hun. 

Udfordringer med arbejdet

KL har i flere år spurgt kommunerne om deres arbejde med verdensmål. Sidste år svarede 76 kommuner, at man har besluttet at arbejde med målene. Og tre kommuner overvejede at gøre det. Det er en stigning fra 2018, hvor blot 30 kommuner havde besluttet at arbejde med målene. 

I rundspørgen fremgår det også, at 38 pct. af kommunerne arbejder med samtlige 17 Verdensmål, mens 45 pct. har prioriteret nogle. Laila Kildesgaard sagde under oplæget, at der kan være udfordringer ved arbejdet med verdensmålene.

- Vi ved, at det er svært, hvis arbejdet skal foregå på tværs af forvaltningen. Der er det vigtigt, at arbejdet med målene både er politisk og organistorisk forankret på topniveau i kommunen, siger hun. 

Siden FN's 17 verdensmål blev indført i 2015 har de udviklet sig i dansk kontekst. Internationale mål om at reducere slumområder, eller bekæmpe ekstrem fattigdom er blevet "oversat" til indikatorer såsom antallet af hjemløse i Danmark. 

Derudover præsenterede Danmarks Statistik også et nyt værktøj. Førhen har data om de danske målepunkter kun været tilgængelige på landsniveau, men flere målepunkter er blevet gjort tilgængelige på kommunalt og regionalt niveau. 

Blandt andet er et målepunkterne antallet af underretninger. Her påpegede Laila Kildesgaard, at konklusionerne af målepunktet ikke er entydige. Men at tallene er der på kommunalt niveau er et godt dialogværktøj, mener hun. 

- Vi kan se, at der fra 2018 til 2019 var en kæmpe vækst. Vi diskuterer meget, om det er godt eller skidt. Når vi kigger på, hvordan man har tolket verdensmålene til dansk, så går indikatoren ud på, at der skal være så få som muligt. Men hvis der er et barn, der har det dårligt, så er det godt, at der kommer en underretning. De her målepunkter er et dialogværktøj, som vi kan bruge til at diskutere udviklingen. 

Laila Kildesgaard nævner, at man der nu er gået syv år siden verdensmålene blev indført, og at mange borgere og virksomheder nu kender til sproget og kan forholde sig til målene. 

- Måske skal vi være lige så tålmodige med at lære de nye danske indikatorer at kende. Det her er et langt sejt træk. Men målene kan kvalificere vores diskussion og bidrage til de længere perspektiver i kommunerne, siger hun. 

Handicapområdet mangler

Et af debattens omhandlingspunkter var også, at det ikke er alle områder, der bliver målt. Her forklarede politisk chef for Danske Handicaporganisationer, Anita Vium Jørgensen, at handicap indgår i flere af verdensmålene, men at der ikke er statistik på, i hvor høj grad kommunerne opfylder målene. 

- Det tager lidt motivationen af arbejdet ud af det. Vi oplever i handicapverden, at området bliver en smule usynligt, fordi der ikke er meget data på området. Det er punkt til forbedring siger hun. 

I debatten nævnte hun, hvordan at kommunernes handicappolitikker og handicapråd dog ligger godt op ad verdensmålene. 

- Vi er så heldige, at alle kommuner har et handicapråd, og at vi dermed har en formel vej ind i kommunerne. Her arbejder man implicit med verdensmålene og bruger dem der, hvor det er relevant. For eksempel optager det både os og kommunerne meget, at indrette byerne, så de er tilgængelige for alle, siger hun.

Se KL's rundspørger om kommunernes arbejde med verdensmålene.