SYDDANMARK: En af de retningslinjer, som Region Syddanmark har indskrevet i sin råstofplan fra 2020, er netop blevet ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet, efter at en virksomhed havde klaget.
Klageren er en råstofforsyningsvirksomhed, der indvender råstoffer i regionen. Virksomheden er utilfreds med planens krav om, hvordan et område skal efterbehandles af hensyn til grundvandet, når indvinding i en råstofgrav er overstået.
I planen står:
”Råstofgrave for sand, grus og sten inden for områder, hvor grundvandsforekomster vurderes sårbare ud fra de geologiske forhold, skal efterbehandles til naturformål, fritidsformål, solcelleanlæg, ekstensivt landbrug eller skovbrug uden brug af sprøjtemidler eller gødningsstoffer."
Ikke hjemmel til retningslinjer
Klageren indvender blandt andet, at mindre indgribende midler nogle gange kan være nok, fx valg af afgrøder, blaklægning eller tilførsel af jord, og at der ikke er krav om, at der skal ske en indsats i forhold til efterbehandling af råstofgrave.
Det sidste er klagenævnet enig i. Råstofloven indeholder ikke nogen bestemmelser om, at råstofplaner skal eller kan indeholde retningslinjer om efterbehandling af færdiggravede områder, fastslår nævnet. Det er i stedet op til kommunerne som planmyndighed at lave regler om arealanvendeles.
Og de hensyn, som regionen med retningslinjerne vil tage til vandforsyningen, skal i stedet tilgodeses i de enkelte indvindingstilladelser.
Derfor får klageren medhold i, at retningslinjen, som hedder 7.5.1, i råstofplanen skal ophæves.
Hele afgørelsen kan ses her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.