Kommunal klimakamp:
Klimakrav til private bygherrer og mere gryn og grønt i køkkener

I en tid hvor det uden sammenligning største klimainitiativ er startskuddet til en energiø i Nordsøen, hvis virkning ligger mange år ud i fremtiden, arbejdes der hele tiden med større og mindre CO₂-reducerende initiativer rundt om i kommunerne, som enten har betydet eller snart kommer til at betyde mindre CO₂-udledning.

I Roskilde bliver private firmaer nu mødt med CO₂-reducerende krav, når kommunen sælger større grunde og bygninger, hvor private bygherrer skal bygge og renovere. Den såkaldte DGNB certificeringsordning skal bruges som løftestang for at sikre, at bæredygtigheden er i fokus, oplyser kommunen.

- Vi har vist, at der er store besparelser at hente på CO₂-udledning ved at genanvende byggematerialer, når kommunen selv bygger og renoverer, siger borgmester Tomas Breddam (S). 

Langt over halvdelen af den energi, fx en kontorbygning bruger i løbet af dens levetid, går til produktion af byggematerialer, idet materialerne koster CO₂ og råstoffer i produktion og ikke mindst transport. 

I Tårnby har kommunen nu tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings ordning om at blive Klimakommune Plus, oplyser kommunen. Dem er der nu 11 af, og den status indebærer blandt andet kommunale indsatser med at fremme energirenovering i boliger, hos boligselskaber og hos virksomheder.

Kommunen skal stå for klimatilpasning i byer: f.eks. grønne områder med regnvands-nedsivningsarealer og bassiner, vejbede, grønne tage og vægge. Dertil kommer klimatilpasning i det åbne land: fx. vådområder og skovrejsning.

Region Syddanmark er man på vej til at spare klimaet for op mod 3.250 ton CO₂ i de næste to år. Staten har nemlig som en del af et testprojekt bevilget Sydtrafik og FynBus henholdsvis 6,1 og 3,9 mio. kr. til at erstatte diesel med biodiesel og el i busserne.

På de lange regionale ruter er det er ikke helt enkelt at benytte grønne drivmidler, som sikrer en stabil drift over længere afstande. Elbusser er tidligere blevet fravalgt på grund af den begrænsede rækkevidde, men teknologiudviklingen går stærkt, og inden for få år forventes markant forbedrede batterier.

Regionsrådet aftalte i december 2020 med regeringen, at alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2021 skal være CO₂-neutrale eller nulemissionsbusser.

I Region Midtjylland har regionsrådet besluttet at få CO₂-aftrykket ned. Bl.a. skal 70 pct. af affaldet kunne genanvendes i 2030. 

Lige nu er flere hospitaler allerede i gang med forskellige plastsorteringsprojekter. På længere sigt skal det munde ud i en mere finmasket sortering, så mest mulig plast, glas og metal kan smeltes om og genanvendes bedst muligt.  

I forvejen er der gang i et netværk, så ansatte kan dele erfaringer med bæredygtige tiltag fra den kliniske hverdag. I et pilotforsøg skal de gode idéer skaleres og deles på tværs af hospitaler. Og endelig skal en ordning med bæredygtighedskonsulenter på alle hospitalsenheder gøres permanent, og der skal oprettes et center for bæredygtige hospitaler i 2021.

Og endelig kan Furesø konstatere at have reduceret CO₂-udledningen med 56 pct. fra 2008-2020 - altså i selve kommunens udledning fra bygninger, biler og vejbelysning.

Resultaterne kan tilskrives klimarenovering af bygninger, overgang til el-biler og brug af CO₂-neutral varme og el. Samtidig har 100 miljø- og klimaambassadører i institutionerne et konkret ansvar for at reducere CO₂ udledningen i hverdagen. I dag har kommunen 48 elbiler og 12 hybridbiler samt 120 eldrevne klimacykler.

Maden fra de kommunale køkkener er lavet af årstidens råvarer og med en gennemsnitlig økologiprocent på 67. Der bruges mindre kød, flere bælgfrugter, gryn og grønt end tidligere, og der er fokus på at begrænse madspild. Dermed kan maden laves inden for de samme budgetter som tidligere.