dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Kommuner savner klarhed: Lovgivning bremser grøn varme i landsbyer

LEJRE / HØJE-TAASTRUP: Flere af landets kommuner arbejder med at finde grønne løsninger til at erstatte gas- og oliefyr i landsbyer, hvor fjernvarmen ikke når ud. En af de løsninger er termonet. Men en uklar lovgivning bremser udviklingen, fordi kommunerne ikke ved, om de må støtte projekterne. Det skriver DR.

Tidligere lå termonet i samme kategori i lovgivningen som fjernvarme. Det betød, at kommunerne kunne støtte etableringen af det ude i landsbyerne. Men i sommeren 2022 kom der en vejledning fra Energistyrelsen, hvor det er uklart, om termonet stadig kan dækkes af rammerne for fjernvarme. Så længe der er uklarhed i lovgivningen, anbefaler kommunerne i stedet at borgerne selv investerer i termonet - en forventet udgift på mellem 150.000 og 300.000 kroner pr. husstand.

To af de kommuner er Lejre og Høje Taastrup. Her lyder det bl.a. fra formand for Erhverv-, klima- og lokaludvalget Grethe Saabye (K), at kommunen ikke vil investere i termonet, før den ved, om det er dækket af lovgivningen. Klima-, energi- og forsyningsministeriet skriver i en mail til DR, at det har taget længere tid end forventet at finde ud af, hvordan termonet skal reguleres, men at Energistyrelsen er ved at kigge nærmere på det.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.