
Et nyt krav, der skal sikre samfundet den bedst mulige miljøgevinst, er, at placeringen af et minivådområde nu skal koordineres med lodsejerens kommune før ansøgning, fremgår det af Landbrugsstyrelsens annoncering af en ny ansøgningsrunde.
Den koordinering får lodsejeren gratis hjælp til fra en oplandskonsulent, som i det hele taget rådgiver og assisterer lodsejeren frem til, at minivådområdet ligger på marken.
- Kommunen skal ind over for at sikre, at minivådområdet ikke bliver anlagt i oplandet til et vådområde eller et lavbundsprojekt. Hvis det sker, risikerer det nemlig at forringe effekten af hele det store vådområde, så det skal vi undgå, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen.
Støtte til at etablere minivådområder kan søges frem til 14. september. Fra landmanden får tilsagn om støtten, har han to år til at få gravemaskinerne i sving og etablere anlægget. Over 500 landmænd har allerede gjort det.
Det er fjerde år, man kan få støtte til minivådområder. Og denne gang er der 100 mio. kr. ekstra i puljen, som i alt rummer 215 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.