dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lemvig laver forsøg med bæredygtige vandrør

I november vil vandrør produceret af genbrugsplast blive gravet ned ved et test-site i Lemvig.
7. SEP 2021 15.11

LEMVIG: Hvert år graves der tusindvis af vandrør ned på verdensplan. Disse rør er i høj grad produceret af miljøbelastende plast, men det vil et nyt projekt, som blandt andet Danmarks internationale klimacenter - Klimatorium, Lemvig Vand og virksomheden Plastix står bag, udvikle et genbrugsplastrør. 

- Der er tale om et gearskifte i at bringe ikke bare rent drikkevand ud til borgerne, men også gøre det på en bæredygtig måde, siger formand Steffen Damsgaard (V) fra Lemvig Vand, der også sidder i bestyrelsen for Klimatorium og er formand for Teknik og Miljø Udvalget i Lemvig Kommune.

Planen er, at de første testrør skal produceres med genbrugsgranulat fra Plastix. Rørene vil blive testet på Teknologisk Institut og skal efterfølgende graves ned ved et test-site ved Klimatorium-bygningen i Lemvig og flere andre steder i området i november 2021.

Håbet er, at man med de nye rør kan hente store CO2-besparelser, og Den danske vandforsyningsbrancheforening, Danva, følger genbrugsplastrør-projektet tæt, oplyser Klimatorium i en pressemeddelelse.

- Vi forventer at kunne øge mængden af  genanvendt plast signifikant i de nye bæredygtige vandrør end dem man bruger i dag. Målet er i første omgang at vi erstatter 30-50 pct. af den sorte plast med grøn plast - genanvendt plast - i de nye vandrør og samtidigt overholder standarderne, siger CEO Hans Axel Kristensen fra Plastix.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/lemvig-laver-forsoeg-med-baeredygtige-vandroer

GDPR