
AARHUS: Skatteyderne kommer ikke til at betale regningen for, at letbanen i Aarhus blev forsinket med knap tre måneder. Selskabet bag, Aarhus Letbane, og letbanens operatør, Keolis, er blevet enige om en aftale, oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Aflysningen 23. september fik den afledte effekt, at Keolis fik nogle uventede besparelser på selskabets drift.
Denne besparelse har Keolis valgt at sende videre til Aarhus Letbane, der til gengæld frafalder alle yderligere økonomiske krav mod Keolis i forbindelse med den aflyste åbning. Det samlede beløb løber op i cirka 570.000 kr.
Kransekage og skåltaler måtte 23. september aflyses, fordi Trafikstyrelsen ikke kunne sikkerhedsgodkende letbanen. Siden den aflyste åbning afholdt Trafikstyrelsen og Aarhus Letbane en række møder for at få godkendt letbanen hurtigst muligt.
Trafikstyrelsen er undervejs blevet kraftigt kritiseret af Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), der har kaldt styrelsen 'magtarrogant' og udtrykt manglende tillid til styrelsen.
20. december om aftenen faldt brikkerne på plads, således at letbanen dagen efter kunne tages i brug.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.