SILKEBORG: Silkeborg Kommune og en bygherre har nu lov til at gå videre med planerne om nye etageejendomme på et område, hvor der indtil nu har ligget i beskyttet natur. Det fremgår af en afgørelse fra Miljøklagenævnet, oplyser TV2 Østjylland.
Der er tale om et område i Lysbro med både mose og skov, der ligger i sammenhæng med et vandhul. I alt er det beskyttede område 7.300 kvadratmeter, men kommunen vil reducere det til 4.900 kvadratmeter. I alt er det altså 2.400 kvadratmeter beskyttet natur, der skal ryddes. Det har vakt stor kritik i lokalområdet, hvor flere hellere vil bevare området, som det er nu.
I september 2021 gav klima- og miljøudvalget dispensation til at rydde det beskyttede skovområde. Det skete blandt andet, fordi det var menneskeskabte ændringer af terrænet, der var skyld i, at det kunne blive omfattet af naturbeskyttelsesloven.
Medlem af udvalget Susanne Jacobsen (V) fortalte i august 2021, at området har stået stille, siden det tidligere byggeri - en mindre fabrik - blev fjernet, og der derfor kom vandhuller, der gjorde, at dele af området er kommet under naturbeskyttelsesloven.
Sagen endte herefter i Miljøklagenævnet, fordi Dansk Ornitologisk Forening klagede over afgørelsen. Og her er sagen altså faldet ud til fordel for kommunen og bygherren. Et flertal i nævnet mente, at der her er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde, at man dispenserer fra naturbeskyttelsesloven. Afgørelsen kan ikke ankes, men kan dog blive bragt for en domstol, hvis den bliver anlagt inden for seks måneder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.