MIDDELFART: Middelfart Kommune genbruger nu mindst 65.000 mursten fra en landbrugsejendom. Stenene skal bruges til Civicas kommende byggeri på Falstersvej og sparer kloden for mindst 30 tons CO2, skriver Fyens Stiftstidende.
Allerede da kommunen overtog ejendommen, lå det fast, at den var i så ringe forfatning, at den skulle rives ned. Den opgave er entreprenørfirmaet Hvillum nu gået i gang med efter at have vundet licitationen blandt fem indbudte. Kommunens arkitekt Kristian Kipp forventer, at opgaven, der løber op i et par mio. kr., er tilendebragt i løbet af tre-fire måneder.
I første omgang ryger murstenene gennem en grovrensemaskine. De køres efterfølgende til firmaet Gamle Mursten i Svendborg, hvor stenene finrenses, stables på paller og får byggebranchens CE-stempel som godkendt byggemateriale. De forventes at kunne sælges til markedsprisen, som i øjeblikket er på mellem fire og ni kroner per sten.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.