
Selv om riget fattes penge, forsøger regeringen at finde penge til at sænke øernes færgetakster, som SR-regeringen før valget ville sænke med 133 mio. kr. Det siger indenrigsminister Karen Ellemann (V) til Ritzau før Folketingets høring med borgmestrene fra Fanø, Ærø, Samsø, Bornholm og Læsø.
Før valget kritiserede de borgerlige oppositionspartier, at SR-regeringens forslag ikke gik langt nok.
- Den tidligere regering kom med dette forslag, men havde ikke fundet finansiering. Det er en kendt sag, at vi i vort landdistrikt-udspil også gerne vil finde en løsning. Vi er ved et forberede en finanslov, siger Karen Ellemann.
Dansk Folkeparti satser meget stærkt på at få sænket færgetaksterne til danske øer, når partiet forhandler næste års finanslov med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Det fastslog partiformand Kristian Thulesen Dahl efter sit møde med borgmestrene fra Fanø, Samsø, Ærø, Bornholm og Læsø. Det koster 281 mio. kr. om året, hvis det skal koste det samme at sejle med færgen som at køre lige så langt i bil. Det koster 133 mio. kr., hvis man ikke laver rabat på færgetaksterne i skolernes sommerferie.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.