HOVEDSTADEN: Som en del af budgetaftalen har Region Hovedstaden afsat to mio. kr. til et mobilt laboratorie, der skal bidrage til en hurtigere og billigere test af, hvordan man bedst renser grundvandet for forureninger.
Det er "endnu et stort skridt i arbejdet for at beskytte vores grundvand og sikre rent drikkevand," skriver regionen, der fremhæver flere fordele ved det kommende mobile testcenter - herunder muligheden for at udføre test på den forurenede grund, hvor der er direkte adgang til testmaterialer i form af forurenet jod og vand.
- Et mobilt laboratorie er et vigtigt redskab i vores arbejde med at beskytte grundvandet. Vi kommer til at kunne teste direkte på stedet og handle hurtigere. Samtidig sparer vi både penge og undgår de forsinkelser, der tidligere har bremset projekterne. Det er en løsning, der virkelig styrker vores indsats, fortæller formanden for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden, Line Ervolder (K).
Tidligere er lignende tests blevet foretaget i USA. Men det er både dyrt og tidskrævende, hvorfor regionen nu arbejder på at etablere eget testcenter, der vil spare både penge og tid samt reducere den miljøbelastning, der er forbundet med at transportere jord- og vandprøver verden rundt.
Femtidsperspektiver
Det mobile laboratorie, der bliver end del af hovedstadens strategi for sikring af rent drikkevand, er også tiltænkt brug i de øvrige regioner.
De to mio. kr. der er afsat i Region Hovedstadens budgetforlig for 2024-2025 til projektet, skal både dække design og indretning af det mobile laboratorie samt uddannelse af personale. Projektet udføres i samarbejde med DTU og forventes opstartet og fuldt implementeret i starten af 2026.
- Det her er fremtiden for håndtering af forurenet grundvand. Vi får bedre kontrol over processen og kan samtidig udvikle nye, bæredygtige løsninger, siger Line Ervolder.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.