Energistyrelsen vil bede bygherren European Energy supplere datagrundlaget om fugle i Jammerland Bugt, før der skal etableres vindmøller.
Det står tilbage, efter en ny uafhængig rapport fra konsulentfirmaet Niras er kommet med en uafhængig vurdering af effekten på fuglebestanden ved de to åben dør havvindmølleprojekter, som European Energy ønsker at opføre ved Omø Syd og Jammerland Bugt, oplyser Energistyrelsen.
Rapporten bekræfter de overordnede konklusioner om fugle i VVM-redegørelserne for projekterne, men finder altså, at der for det ene projekts vedkommende - Jammerland Bugt - er en svaghed i VVM-rapporten, så datagrundlaget om fuglene skal forbedres.
Energistyrelsen besluttede i efteråret 2019 på baggrund af den offentlige høring af VVM-rapporten for Jammerland Bugt at indhente en ekstern vurdering af rapportens afsnit om fugle for at skabe større sikkerhed for konklusionerne.
Der vil for begge projekterne skulle laves et VVM-tillæg, såfremt de foreliggende VVM’er godkendes, og bygherren ønsker at gå videre med projekterne.
Læs Niras’ rapport Seaduck Assessment – Omø Syd and Jammerland Bugt Offshore Windfarms.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.