En undersøgelse fra Asfaltindustrien har kortlagt danskernes vurdering af kommunale veje i 12 af landets kommuner.
Undersøgelsen er lavet af Rud Pedersen Group for Asfaltindustrien og omfatter én national rapport samt ti kommunerapporter, der samlet dækker over 12 kommuner.
Gennemsnitligt er 29 pct. af de adspurgte utilfredse med vejkvaliteten i kommunerne. Hillerød Kommune placerer sig helt i bunden med 53 pct. Den øvrige bund består af Randers og Nyborg med hhv. 39 og 32 pct. utilfredse.
I toppen ligger Odense med 24 pct. og herefter København og Aalborg begge med 25 pct.
Generelt er de store kommuner godt placeret. Adspurgt om, hvorvidt man synes, at vejbelægningen er blevet dårligere de seneste 5-10 år, ligger København og Aarhus i den gode ende med hhv. 32 pct. og 35 pct., der svarer utilfreds eller meget utilfreds.
Dermed placerer flere af landets største kommuner sig bedre end landsgennemsnittet på 42 pct.
Ens for begge kategorier er de tre bundkommuner. Hillerød Kommune placerer sig lavest med 64 pct. af borgerne, der mener at vejbelægningen er blevet dårligere. Herefter følger Nyborg Kommune med 54 pct. og Randers med 52 pct.
Rangliste over de 12 kommuner
"Hvor tilfreds er du alt i alt med kvaliteten af veje og cykelstier dér, hvor du og din familie færdes til daglig?”
Tallet fortæller, hvor mange der har svaret "utilfreds" og "meget utilfreds".
- Hillerød Kommune: 53 pct.
- Randers Kommune: 39 pct.
- Nyborg Kommune: 32 pct.
- Ringsted/Næstved Kommuner: 31 pct.
- Skive/Viborg Kommuner: 29 pct.
- Esbjerg Kommune: 28 pct.
- Aarhus Kommune: 27 pct.
- Aalborg Kommune og Københavns Kommune: 25 pct.
- Odense Kommune: 24 pct.
”Er det din oplevelse, at vejbelægningen i dit område er bedre eller dårligere, end den var for 5-10 år siden?”
Tallet fortæller, hvor mange der har svaret "utilfreds" og "meget utilfreds".
- Hillerød Kommune: 64 pct.
- Nyborg Kommune: 54 pct.
- Randers Kommune: 52 pct.
- Skive/Viborg Kommuner: 45 pct.
- Esbjerg Kommune: 44 pct.
- Aalborg Kommune: 39 pct.
- Ringsted/Næstved Kommuner og Odense Kommune: 36 pct.
- Aarhus Kommune: 35 pct.
- Københavns Kommune: 32 pct.
Ringsted og Næstved Kommuner er opgjort sammen, og det samme er Skive og Viborg Kommuner.
Vigtigt for borgerne
Gennemsnitligt ligger "Kommunens infrastuktur" som nr. fire over de vigtigste emner for borgerne.
I nogle kommuner er det dog endnu vigtigere. I Hillerød Kommune, hvor borgerne generelt er utilfredse med vejene, er det nr. to blandt de vigtigste emner for borgerne.
Emnet placerer sig også som nr. to i København.
Lige efter følger Aarhus Kommune. Aarhusianerne vurderer nemlig kommunens infrastruktur som det tredjevigtigste emne.
De kommuner, hvor det politiske emne er placeret længst nede på prioritetslisten, er Nyborg og Esbjerg. Her har borgerne prioriteret det som hhv. nr. 11 og otte.
Metoden bag
Undersøgelsen består af én national rapport samt ti kommunerapporter, der samlet afdækker 12 kommuner.
De ti kommunerapporter dækker Esbjerg, Hillerød, København, Nyborg, Odense, Randers, Ringsted/Næstved, Skive/Viborg, Aalborg og Aarhus.
Undersøgelsen tager højde for populationernes sammensætning, så stikprøverne på alder og køn i videst muligt omfang afspejler befolkningen. Data er efterfølgende blevet vejet på demografiske parametre som køn og geografi.
Data er indsamlet gennem Norstats panel og indeholder 5.215 besvarelser nationalt og 4-500 i de fleste kommuner. Det er de besvarelser, som rapporterne bygger på.
Kilde: Rud Pedersen Group
JN
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.