RINGKØBING-SKJERN: En otte kilometer lang natursti fra Sidselbjerg til Vedersø Klit bliver nu en realitet sammen med et såkaldt terræntæppe ud på stranden, har teknik- og miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune afgjort med en bevilling på næsten 1,2 mio. kr., skriver Dagbladet Ringkøbing.
Grundejerforeningen og andre lokale interessenter har arbejdet for naturstien, der vil skabe forbindelse fra den eksisterende cykelsti fra Søndervig til Vedersø Klit og dermed udfylde et hul i Vestkystruten, som hidtil har tvunget cyklister ud på den stærkt trafikerede Houvig Klitvej.
Terræntæppet blev tidligere afvist af Kystdirektoratet, en beslutning der i 2018 blev omstødt af Naturklagenævnet. Tæppet vil blive rullet ud om foråret og ind igen om efteråret og skal forbedre adgangen til stranden, både for gangbesværede og for publikum generelt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.