NORDDJURS: Afvisningen fra Indenrigsministeriet af at rive en forfalden kro ned og nyopføre et turiststed ved Fjellerup Strand bliver nu en sag for de pågældende ordførere i alle folketingspartierne. Borgmester Kasper Bjerregaard (V) har resten af byrådet bag sig i bestræbelsen på at få omstødt afslaget.
Det står klart efter byrådsmødet i denne uge, hvor sagen om ministeriets nej til erhvervsmanden Arne Niemanns projekt om at bygge turiststedet Makrelfabrikken ved den forfaldne kro fyldte godt. Turiststedet skal ses i forbindelse med kommunens Projekt Fjellerup Strandliv med strandpromenade og badehuse ved badebroen.
Her er udfordringen ifølge Randers Amtsavis, at man skal være i gang med at bygge inden 9. november. Ellers ryger den dispensation, man har til at bygge, og så bliver det ikke til noget. Ministeriet holder sig blandt andet til, at turiststedet ikke var med i den oprindelige tilladelse fra 2015, hvor Fjellerup-projektet kom til verden som et af de ti steder, hvor der skulle kunne dispenseres fra bl.a. strandbeskyttelseslinjen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.