AALBORG: Magistraten i Aalborg Kommune har i dag besluttet at sætte gang i en personalejuridisk undersøgelse i forlængelse af den advokatundersøgelse om udbygningsaftaler, som Horten afleverede i fredags.
De ulovlige aftaler handler om en kommunal praksis siden 2011, hvor firmaer blev presset af kommunen til at betale for offentlig infrastruktur og til gengæld fik lokalplanmæssige fordele.
Sagen betød fredag hjemsendelse af stadsarkitekt Peder Baltzer, samt direktør i by- og landskabsforvaltningen Anders Fokdal. Samme dag sygemeldte rådmand Hans Henrik Henriksen (S) sig året og perioden ud.
Den personalejuridiske undersøgelse skal munde ud i en vurdering af, om der er grundlag for at iværksætte ansættelsesretlige tiltag over for medarbejdere i kommunen som følge af advokatundersøgelsens konklusioner.
Undersøgelsen gennemføres med afsæt i det skriftlige materiale, som har indgået i advokatundersøgelsen, hvilket suppleres med interviews af nuværende medarbejdere, der har været involveret i den omtalte sagsbehandling. Dette kan suppleres med interviews af andre nuværende medarbejdere samt tidligere medarbejdere.
Undersøgelsen gennemføres af et eksternt konsulenthus og forventes afsluttet i februar 2022.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.