Partierne bag forsvarsforliget er netop blevet enige om en aftale om en ny, midlertidig lov om bygge- og anlægsprojekter med nationale forsvarsformål eller civile beredskabsformål.
Loven skal give myndighederne bedre mulighed for hurtigt at sætte gang i byggeprojekter og driftsaktiviteter, der har stor betydning for forsvaret eller det civile beredskab.
Samtidig skal loven give mulighed for igangsættelse af bygge- og anlægsprojekter, der bl.a. tjener et væsentligt civilt beredskabsformål, f.eks. etablering af bygge- eller anlægsprojekter til beskyttelse af den civile befolkning under krig og krise eller til genopretning og sikring af kritisk infrastruktur.
- I lyset af det aktuelle trusselsbillede kan der være behov for at igangsætte nødvendige bygge- og anlægsprojekter, der tjener væsentlige forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål, hurtigere, end den gældende regulering giver mulighed for, siger ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), og fortsætter:
- Der kan være behov for at gennemføre bygge- eller anlægsprojekter begrundet i alvorlige og uforudsete trusler, herunder sammensatte trusler mod kritisk infrastruktur mv. Den indgåede aftale danner grundlaget for et lovforslag, der kan skabe de juridiske rammer for gennemførelse af sådanne projekter.
Loven forventes at kunne træde i kraft allerede i september 2025.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.