FREDERIKSSUND: Efter adskillige forhindringer undervejs har Frederikssund Byråd besluttet en ny proces- og aktivitetsplan for det store byudviklingsprojekt for bydelen Vinge med flere ressourcer til at følge projektet nøje. Alle undtagen Enhedslistens enlige byrådsmedlem Pelle Andersen-Harild stemte for, ligesom det i øvrigt var tilfældet ved to andre Vinge-punkter på det pågældende byrådsmøde, herunder en redegørelse for det hidtidige forløb.
I stedet har Pelle Andersen-Harild efterfølgende foretaget en anmeldelse til politiet af borgmester John Schmidt Andersen (V) for at have forpligtet Frederikssund Kommune på en kontrakt til 100 mio. kr., uden at beløbet var godkendt af byrådet. Anmeldelsen opfordrer også politiet til at undersøge om der kan rejses sigtelse mod andre, herunder nævnes specielt den tidligere tekniske direktør Claus Steen Madsen og den nuværende kommunaldirektør Ole Jakobsen.
Selv er Pelle Andersen-Harild sigtet for at have lækket fortrolige dokumenter om Vinge-projektet til DR København, der i årets første måneder beskæftigede sig en del med sagen. Pelle Andersen-Harild nægter sig skyldig. Heller ikke borgmester John Schmidt Andersen er ifølge Frederiksborg Amts Avis bekymret over at være politianmeldt.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.