Nye vådområder skal fungere som renseanlæg for landbruget

Nye vådområder på 13.000 hektar eller to gange Grib Skov skal de kommende år pible frem rundt omkring i landet. Det er en konsekvens af regeringens meget omdiskuterede landbrugspakke.

Her fik landmændene allerede sidste år lov til igen at opdyrke randzoner ved vandløb samt at gøde mere, hvilket øger udledningen af kvælstof til søer, åer og bugter.

Derfor skal der som modvægt anlægges vådområder på lavtliggende arealer, som tilbageholder kvælstof fra markerne, inden det forurener. I vådområderne må der ikke længere dyrkes og drænes.

1,6 mia. kr. afsat
- Med den største indsats nogensinde herhjemme for vådområder sætter vi gang i naturens egen vandrensning. I vores vandplaner kan vi så dokumentere, at vi opfylder kravene til kvælstof og fosfor, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Aftalen skal årligt fjerne 1200 ton kvælstof og fire ton fosfor. Staten planlægger at afsætte 1,6 mia. kr. frem til 2021 til formålet.

Det er frivilligt for landmændene, om de vil bidrage med jord, som de enten får penge eller noget andet jord for. Men ministeren regner ikke med, at det bliver svært.

- Der er på landsplan potentiale for 80.000 hektar vådområder. Desuden er det et Kinderæg for landmændene: De får bedre arealer end nu, fuld kompensation for jord, der alligevel ikke er nem at dyrke, og der skabes bedre natur, siger han.

'Bedste handel'
Staten har netop indgået en aftale med kommunerne, som kan gå i gang med i samarbejde med landmændene at finde egnede arealer.

Landmand Poul Roesen fra Nykøbing Mors har været igennem turen med et tidligere anlagt vådområde. Her er der genskabt en før udtørret sø på 50 hektar plus ligeså mange hektar våde enge. Hans anbefaling til andre landmænd er klar:

- Det er den bedste handel, jeg har lavet i mine 30 år som landmand. Ved en omfordeling slap jeg af med 14 hektar fugtig jord med svingende eller ringe afgrøder. I bytte fik jeg 14 hektar veldrænet jord og endda tættere på min gård, siger han.

Næste ansøgningsrunde for kommuner åbner 1. marts. Det tager typisk mellem to og fem år at etablere et vådområde.

Tvivl om værdien
Når samfundet betaler landmænd for at afgive jord til store vådområder, så handler det mest om at rydde op efter landbruget og mindre om at skabe god natur. Det siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Lisbet Ogstrup fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Vådområder er primært rensningsanlæg etableret for skattekroner for at rydde op efter landbrugets intensive kvælstofbelastning. Hvor meget reel natur, der kommer ud af det, afhænger af hvor vådområderne placeres. Vi er nervøse for, at det ikke skaber særlig god natur og slet ikke er pengene værd, siger hun.

Lisbet Ogstrup peger på, at især hurtigvoksende og kvælstofelskende planter vil trives i vådområderne. Her kan de fortrænge mere fintfølende arter, som staten ellers er forpligtet til at beskytte.

'Alles interesse'
Viceformand Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer kalder vådområderne for et led i en moderne og tidssvarende miljøregulering.

- Det er noget, som vi selv har ønsket, og som skaber plads til både vækst og arbejdspladser samt miljø og natur, siger han og opfordrer derfor landmændene til at gå i konstruktiv dialog med kommunerne om de kommende vådområder.

Også Esben Lunde Larsen ser en klar gevinst for naturen:

- Gevinsten er først og fremmest renere vand. Men på sigt får vi også områder, der er mere gunstige for vand- og engfugle, for frøer og padder og mere biodiversitet. Det er i alles interesse, siger han. 

Ritzau