Haderslev vil redde fjorden med helt nyt samarbejde

HADERSLEV: Onsdag i denne uge havde et meget forunderligt sammenfald. Inden for samme morgen så vi både nyheden om fiskedød og iltmangel i Haderslev Fjord og en pressemeddelelse fra Haderslev Kommune om et unikt samarbejde for at mindske kvælstofudledningen. De to nyheder havde som sådan ikke noget med hinanden at gøre, og samtidig har problemerne og konsekvenserne alt med hinanden at gøre.

- Haderslev Fjord har det ikke godt, og der er en del problematikker at tage fat på, omend det aktuelle iltsvind ikke er en direkte effekt af fjordens generelle tilstand, men udløst af den meget varme september, siger Irene Asta Wiborg, projektchef i Planter & Miljø i Seges. Seges er et fagligt videns- og innovationshus i partnerselskab med Landbrug & Fødevarer. Seges arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre.

For hende og Seges er det positive i dette projekt, at de tre parter får et fælles billede og ikke mindst kan finde løsninger sammen.
- Det er vigtigt med et fælles mål for os at finde løsninger til gavn for fjorden og alle involverede. Vores håb i Seges er, at det kan sprede sig til andre byer og fjorde, hvor der også skal gøres en indsats, siger Irene Asta Wiborg.

Opfylder ikke målene
Tidligere på året sagde miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V):

’I dag opfylder alene to ud af 119 kystvandområder målet om god økologisk tilstand.’

Ifølge flere forskere, der længst og mest intenst har arbejdet med beskyttelsen af vandmiljøet, så vil der end ikke 40 år efter starten blive opnået en ’god økologisk tilstand’ i de kystnære farvande.

- Vi kommer ikke i mål i 2027, sagde professor i marin økologi Stiig Markager, Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Og det gør Danmark ikke pga. landbrugspakken, der vil føre til mere kvælstofudledning i en årrække.

Eva Kjer Hansens erkendelse af, at 117 ud af 119 kystvandområder stadig ikke er i god økologisk tilstand, kom som svar på et af de mange spørgsmål, Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet om landbrugspakken.

Diffuse mål
Vandområdeplaner for anden planperiode (2016 – 2021) kom siden i juni måned fra Miljøministeriet. Der står hvad man skal gøre og have af mål bl.a. med kollektive indsatser og indsatser overfor de enkelte landbrug, og målet er at ’Sikre god økologisk tilstand’.

- Det er et diffust mål og skal oversættes til noget, der kan bruges som målsætning. Miljøministeriet har også sagt, at fra 2027 ’skal al vand i EU ha’ det godt’. Man har forsøgt at konkretisere målet i vandplanen f.eks. ift. kvælstoftiltag, der skal reducere iltsvind i fjordene, men det skal konkretiseres meget mere, mener Irene Asta Wiborg.

Hun påpeger, at med dette samarbejde i Haderslev, er indsatsen på både kollektive indsatser, det kan f.eks. være etablering af vådområder, skov mm. og så til de individuelle indsatser ned til det enkelte langbrug eller bedrift.

De mange døde havørreder, kutlinger og fladfisk, der blev fundet i vandoverfladen i Haderslev Fjord, døde på grund af iltmangel. Sådan lød konklusionen på kommunens undersøgelser.

Omfanget af fiskedøden i fjorden kendes endnu ikke. I 2014 oplevede både Aabenraa og Flensborg fjorde også iltsvind, som dræbte flere fisk og bunddyr. Problemerne er altså til at tage og føle på.

Til fælles bedste
Sønderjysk Landboforening og Haderslev Kommune har de store ord fremme for at fortælle om det nye samarbejde:

- I Sønderjysk Landboforening glæder vi os over samarbejdet med Haderslev Kommune og Seges for at finde de bedste måder at sikre, at kvælstofudledningen i fjorde og bælter ikke bliver større, men hvor vi samtidig har fokus på at give landbruget muligheder for at producere afgrøder på gode vilkår, siger formand for Sønderjysk Landboforening, Christian Lund.

- I Haderslev Kommune er vi meget glade for samarbejdet med Sønderjysk Landboforening, der kan bidrage med viden om de lokale landmænds forhold. Det kan sikre, at vi får set på muligheder fra alle perspektiver og dermed finder nogle løsninger, der kommer både landbrug og miljø til gode, siger borgmester H.P. Geil (V).

 Christian Lund uddyber:
- Da landbrugspakken kom, tog jeg fat i Haderslev Kommune og sagde til dem, at det her skal vi gøre sammen til fælles bedste. Kommuner gør normalt sådan noget alene, men her kvalificerer vi arbejdet, som handler om, hvad der skal gøres for at gavne vandmiljøet. Vores rolle er at få det udmøntet, og vi er en trædesten til at få det hele til at få det på plads.

Alvorlige problemer
Ifølge Seges og Irene Asta Wiborg er målsætningerne også så store, at der kræves handling.

- Vi skal i dialog med Sønderjysk Landboforening og Haderslev Kommune om, hvor og hvad problemerne er. Vi skal i tæt samarbejde med de lokale, og vi skal se på målrettet regulering mod de enkelte landbrug og bedrifter. Hvornår vil at dette give god mening og resultater må vi fokusere på i vores rapport, hvor vi vil sætte fokus på, hvor det giver mening, siger Irene Asta Wiborg.

Det handler bl.a. om at tænke varige virkemidler ind, f.eks. vådområder og skove.

- Vi har fokus på både de kollektive og individuelle indsatse, og vi vil lave en oversættelse af vandplanens mål i en visualisering, hvor vi viser, hvordan man kan nå det. Varige virkemidler skal jo gerne blive ved med at virke, og det positive i dette projekt er, at vi får et fælles billede og ikke mindst kan finde løsninger sammen. Derfor er det tilfredsstillende at arbejde med begge aktører, pointerer Irene Asta Wiborg.

Lang sejt træk
Hun understreger, at det er et langt sejt træk. I alt 1,5 mia. kr. er sat af til vandmiljøplanen, og det handler om at få mest mulig effekt for de penge.

- Det tager lang tid før en fjord responderer. En af de vigtigste faktorer er kvælstof, men der er mange andre faktorer. Vi laver rapporten i samarbejde med lokale aktører i begyndelsen af det nye år, og den skal bruges til at arbejde videre med anbefalingerne, og jeg håber på videre samarbejde, fordi løsningerne skal implementeres fra 2017 – 2021, siger Irene Asta Wiborg.

Hun er ikke i tvivl om, at det primære er at forbedre fjordens tilstand, selv om det faktisk ikke er det eneste sted, landbruget afvander til i Haderslev Kommune:

- En stor del af deres landbrug afvander til vadehavet, og i alt er der fire afvandingsområder i kommunen. Og vi skal kigge på hver enkelt område, men fjorden er langt det vigtigste.