dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Region mister tocifret millionbeløb i salg af hospitalsgrund

KORT NYT
6. NOV 2025 13.57

NORDJYLLAND: I 2021 blev Sygehus Nord solgt til en pris på 226 mio. kr. til en gruppe private ejendomsinvestorer. Men Region Nordjylland har ikke været i stand til at overholde aftalen om, hvornår regionen skulle være flyttet ud af den gamle sygehusbygning. Investorerne skulle have haft bygningen i hænde i 2023, men må nu vente til 2027. Nu har investorerne indgået et forlig med regionen, skriver Nordjyske.

Lokalmediet har via aktindsigt læst forliget, som er indgået mellem advokater fra Region Nordjylland og ejendomsinvestorerne, der går under navnet NordUd. Her fremgår det, at NordUd får et afslag i prisen på 25 mio. kr. Samtidig får investorerne en godtgørelse på 5 mio. kr. for "forringelse af ejendommens stand". Og yderligere 8 mio. kr. for "ekstraomkostninger". I alt en erstatning på 38 mio. kr.

I en mail til lokalmediet skriver regionsrådsformand Mads Duedahl (V), at regionen var nødt til at lave en aftale med Nordud, så man kunne blive boende, indtil Nyt Aalborg Universitetshospital står færdigt.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/region-mister-tocifret-millionbeloeb-i-salg-af-hospitalsgrund

GDPR