Nyt overvågningssystem kan guide til klimatilpasning og varsle oversvømmelser

Danmarks Miljøportal har lanceret et økosystem for grundvandsdata i form af et fintmasket net af målepunkter rundt i landet, oplyser miljøportalen.

Det sker som led i regeringens klimatilpasningsplan, så kommuner og spildevandsselskaber får bedre vilkår for at finde ud af, hvor de skal sætte ind over for højtstående grundvand.

I dag har omkring 450.000 boliger under en meter til grundvandet det meste af året ifølge regeringens klimatilpasningsplan. Grundvandet er de seneste 30 år steget en meter, og det vil formentlig stige mere på grund af klimaforandringerne, så oversvømmelser på grund af nedbør eller stigende havvand kan gøre nogle områder ubeboelige.

Derfor får kommuner og spildevandsselskaber ifølge regeringen en ny opgave i at finde løsninger i de områder, hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

For at de kan gøre det bedst muligt, kobles alle de data fra målinger af grundvandet, som både stat, kommuner, regioner og forsyningsselskaber foretager rundtomkring i landet, nu til det nye system hos Danmarks Miljøportal, hvor de standardiseres, så der er bedre vilkår for at dele og anvende data.

- Det løfter datagrundlaget, så kommuner og forsyningsselskaber har bedre vilkår til at kvalificere de kommende indsatser i forhold til udpegning af kritiske områder, siger Malde Volmer Beinthin, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen.

KL: Stor værdi i at dele data

Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening (KL) Lars Kaalund understreger værdien af fælles standarder og deling af data.

- Vi arbejder med hele vandkredsløbet, når vi klimatilpasser, og viden om vandstand skal deles mellem alle aktører. Det er helt enestående, at Danmarks Miljøportal nu tilbyder en service, hvor vi kan gemme og udveksle vores målinger i et fælles format, det skaber værdi for os alle, siger Lars Kaalund til DK Nyt.

Han uddyber, at systemet - der både overvåger vandløb og grundvand - i fremtiden kan bruges til hhv. hverdagsbehov som lystfiskeri og anlægsarbejde, men i høj grad også i forbindelse med oversvømmelser.

- Nu kan vi dele data indenfor få minutter, og eftersom vi får sat flere målepunkter op, kan DMI også varsle risiko for oversvømmelser ud fra data baseret på tidligere hændelser i vandløbene. Vi har enkelte måleboringer helt tilbage fra 1912, men systemet bliver endnu bedre, når vi får udbredt målepunkterne. 

Han fortæller, at de kommende nedsatte pejlerør i jorden, der indeholdere målesensorer, kan give et indblik i, hvordan grundvandet bevæger sig nede under jorden. Efter planen vil der i løbet af 2024-2026 blive opsat mange flere af den slags målepunkter rundtom i Danmark.

Data mod oversvømmelser

Hovedformålet med at indsamle og dele data er at skabe et fælles system og en fælles standard, så alle i fremtiden kan tale ud fra det samme udgangspunkt. Men det som systemet egentlig kan bruges til, er noget der bliver behov for, når der i fremtiden kommer mere regn, der får grundvandet til at stige og derfor oversvømmer kældre.

- Data om grundvandet kan bruges til at se, hvor det vil være effektivt og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at sænke grundvandsspejlet. Det er ikke noget, som borgere med oversvømningstruede huse og kældre selv kan løse - det er noget, som vi bliver nødt til at planlægge og udføre som kommuner og spildevandsselskaber, siger Lars Kaalund. 

Generelt er KL's chefkonsulent stolt over, at Danmark nu får et sådant system op at køre. Nu skal parterne bag på charmeoffensiv ude i landet for at udbrede og hjælpe med, hvordan man bruger systemet. 

Det nye dataøkosystem er blevet skabt i et samarbejde mellem Danmarks Miljøportal, Geus, Miljøstyrelsen, KL og Danske Regioner, og Danmarks Miljøportal opfordrer alle, der indsamler data om grundvandspejlinger, til at bidrage med deres data ved at kontakte dem. Dataene bliver udstillet af Geus på grundvandstand.dk.