AARHUS / ODENSE / NORDFYN: Aarhus Vand og Vandcenter Syd indgår nu et samarbejde med AquaGreen, der sammen med DTU har udvikles en metode, hvor slam fra spildevandsanlæg ikke blot omdannes til biokoks med stor næringsværdi og uden miljøfremmende stoffer, men også til aktivt kul, som også kan genbruges. Det oplyser Aarhus Vand.
Metoden er testet på AquaGreens pilotanlæg med spildevandsslam fra Aarhus Vands renseanlæg i Egå. Her er det lykkedes at forædle biokoks yderligere til aktivt kul, der kan bruges til vandrensning og fjernelse af lugt fra svovlbrinte. Resultatet er så lovende, at man nu er klar til at gå videre med metoden i tæt dialog med AquaGreen.
I 2020 solgte AquaGreen de første damptørrings- og pyrolyseanlæg, der destruerer de skadelige organiske miljøfremmede stoffer i slammet, men bevarer næringsstofferne. Med den nye metode kan biokoks upcycles til aktivt kul, som renseanlæggene kan bruge i deres renseproces.
Mindre slam på landbrugsjorden
Ligesom landets øvrige vandselskaber afsætter Aarhus Vand en del af slammet fra renseanlæggene som landbrugsgødning. Slammet indeholder værdifulde næringsstoffer, men desværre også nogle miljøfremmede stoffer, som ikke kan fjernes på renseanlægget med traditionel behandling. Derfor ser CEO i Aarhus Vand, Lars Schrøder, store perspektiver i projektet.
- Ved at omdanne slam til biokoks fjerner vi de miljøfremmede stoffer samtidig med, at vi bevarer næringsværdien. Det er en god vej at gå i forhold til at reducere mængden af slam, der bruges på landbrugsjord. Det er godt for miljøet og også for den cirkulære økonomi, der blandt andet handler om at genanvende så mange ressourcer som muligt, siger han.
Projektet er et samarbejde mellem AquaGreen, DTU, Aarhus Vand og VandCenter Syd, som er ejet af Odense og Nordfyns kommuner. Det gennemføres med støtte fra MUDP, Miljøministeriets miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.