ODENSE: Kort før en mange gange udskudt åbning af Odense Letbane, som forventes at ske i foråret, skifter selskabet bag Odense Letbane P/S ud på flere pladser i direktionen. Udskiftningen sker med virkning fra 1. marts. Årsagen er, at fungerende adm. direktør, Steen Lykke, ønsker at træde tilbage for at gå på pension, lyder det i en pressemeddelelse.
Han erstattes af økonomidirektør Michael Jalking, som udnævnes til fungerende adm. direktør i den resterende del af anlægsselskabets periode. Samtidig udnævnes nuværende chef for Transportation System, Thomas Sjøgren, til teknisk direktør, hvor han afløser Steen Lykke. Endelig udnævnes chef for Drift og Vedligehold, Dan Ravn, til direktør for Drift og Vedligehold.
- Vi har som anlægsselskab været gennem en kritisk periode over de seneste måneder, og det har været afgørende for dialogen med vores entreprenør, Comsa, at Steen Lykke med sin store erfaring og autoritet sad med ved bordet. Nu er vi nået til et punkt, hvor dialogen er mere afklaret, og vi kan se målstregen forude, siger Odense Letbane P/S' formand, Jesper Rasmussen, om ledelsesrokaden.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.