ODSHERRED: Odsherred Forsyning har midt i en økonomisk krise ansat revisor Lasse Westh-Overgaard som erstatning for den politianmeldte økonomidirektør Claus Thorsen. Den nye direktør tiltræder den 1. maj, fremgår det af Dansk Fjernvarme og Odsherred Forsyning.
- Jeg er naturligvis klar over, at jeg tiltræder som økonomidirektør i et selskab, der er i økonomisk stormvejr, og det ser jeg som en fagligt spændende udfordring, udtaler Lasse Westh-Overgaard i en pressemeddelelse.
Lasse Westh-Overgaard har i en årrække frem til 2020 fungeret som ledende revisor for Odsherred Forsyning. Han har desuden specialiseret sig i viden om den danske forsyningssektor.
Indstillet sine projekter
Odsherred Forsyning har for ganske nylig indstillet sine projekter, der skulle konvertere til fjernvarme, fordi der var skabt stor usikkerhed om økonomien i projekterne.
De tal, den nu fyrede økonomidirektør præsenterede sin bestyrelse og sine ejere - Odsherred Kommune - for, var et glasbillede, der ikke afspejlede de reelle omkostninger ved at koble 2.500 ejendomme til fjernvarmenettet, skriver SN.dk.
Foreløbig er der tale om, at prisen er øget med over en halv milliard kroner - fra 950 mio. kr. til 1,6 mia. kr. - i forhold til det oprindelige budget. Samtidig har formanden og to andre medlemmer af bestyrelsen trukket sig.
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.