Danmark vil med den nuværende politik have nedbragt udledningerne af CO2 med 55 pct. i 2030.
Det er hovedkonklusionen i en rapport fra Energistyrelsen, som bliver offentliggjort mandag og er myndighedernes officielle vurdering af, hvordan Danmarks udledninger vil udvikle sig frem mod 2030. Det skriver Information.
Tidligere er regeringens rådgivende organ Klimarådet nået frem til, at den nuværende politik vil føre til reduktioner på 54 pct., mens regeringen i sin klimaredegørelse til Folketinget er kommet frem til reduktioner svarende til 52 pct.
Men på grund af blandt andet en større produktion af naturgas og en nedjustering af udledningerne fra jord- og skovbrug er Danmark ifølge den nye rapport fra Energistyrelsen altså lidt længere på vejen mod de 70 pct.
- Vores mål er det mest ambitiøse i verden, og efter halvandet år må man sige, at vi er rigtig godt på vej, siger Dan Jørgensen til Information.
"Den rigtige vej"
Ifølge formanden for regeringens rådgivende organ Klimarådet, Peter Møllgaard, går det "den rigtige vej".
- Men der er stadig et stort reduktionsbehov på knap 12 millioner ton. Man mangler to tredjedele af de samlede reduktioner, siger han.
Reduktionen i fremskrivningen er en smule større, end man antog i ministeriets analyse i 2020.
Her forventedes det, at man i 2030 ville have reduceret udslippet med 6,3 millioner ton CO2. Med andre ord havde ministeriet fundet 31,5 pct. af de det CO2-udslip, der ifølge regeringens plan skal være ude af det danske klimaregnskab i 2030.
Mere biogas
Årsagen til at fremskrivningen er blevet bedre, skal især findes på gasområdet, skriver ministeriet. Gassen i Danmark bliver markant grønnere, fordi der bliver produceret mere biogas.
En mindre del af reduktionen skyldes desuden en teknisk nedjustering af den forventede udledning fra blandt andet lavbundsjorder og færre forventede udledninger fra el- og varmeproduktion.
Lige netop lavbundsjorder har et kæmpe uudnyttet potentiale. Det mener SF, der vil finde en besparelse på otte millioner ton CO2 i landbruget.
- Klimafremskrivningen viser, at det går bedre end frygtet, men også at det store smertensbarn i omstillingen bliver landbruget.
- Det helt centrale bliver, at vi får taget over 100.000 hektar lavbundsjord ud, og at vi går fra, at der bliver dyrket foder til vores dyr, til at der bliver dyrket mad til mennesker på vores marker, siger klimaordfører Signe Munk (SF).
ka / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
