
En politisk aftale har nu afsat 45 mio. kr. under Miljø- og Fødevareministeriet til kystbeskyttelses- og naturindsatser. Og nogle af de midler skal gå til forsøg med drænrør som kystbeskyttelse, fremgår det af et forståelsespapir.
Det betyder nyt liv til kontroversielle forsøg, som myndighederne ellers aldrig har anerkendt skulle nytte noget.
Opfinder og svagstrømsingeniør Poul Jakobsen fra Skagen er derimod blevet dømt i landsretten til at fjerne sine selvbestaltede forsøgsanlæg - flere hundrede drænrør gravet lodret ned i stranden blandt andet ved Søndervig, ved Skodbjerge syd for Hvide Sande, på Nørlev Strand nord for Løkken og ved Gl. Skagen.
Rørene er designet til at trykudligne presset fra vandet, så havet ikke æder af kysterne, men der har gennem årene været stor uenighed om deres virkning.
I konfliken har på den ene side stået opfinder Poul Jakobsen, nogle politikere, en stor hollandsk entreprenørvirksomhed og nedstyrtningstruede sommerhusejere. På den anden side har stået Kystdirektoratet, nogle andre politikere og en række danske eksperter i kystsikring, som alle mener, at rørene er virkningsløse.
Ifølge TV Midt-Vest er det Dansk Folkeparti, der har fået drænrørene ind i billedet igen. Partiet havde været alene om at synes godt om drænrørene, men en del af en større aftale er de altså blevet.
Den politiske handel glæder opfinder Poul Jakobsen fra Skagen, som gennem mange år både med og uden tilladelse har banket drænrør i sandet langt kysten i Ringkøbing-Skjern.
- Jeg er ærlig talt lidt i chok over det, lyder ifølge tv-stationen Jakobsens første reaktion på aftalen. Men det er da en fantastisk nyhed, at de nu kan realiseres, selv om jeg gerne havde set et forsøg i en noget større skala.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.