HJØRRING: Otte grundejere går fri for tiltale i en sag om ulovlig kystsikring syd for Lønstrup, skriver DR Nordjylland. De otte samt fire andre ejer de grunde, hvor arbejdet med den ulovlige kystsikring blev udført.
Kystdirektoratet havde påbudt 12 grundejere at fjerne beton, der var hældt ud over skrænten i sommerhusområdet, men otte af grundejerne gjorde indsigelse mod påbuddet. Kystdirektoratet har efterfølgende ikke kunnet finde beviser for, at otte af de tolv grundejere stod bag den ulovlige kystsikring, siger områdechef Hans Erik Cutoi-Toft fra Kystdirektoratet.
Den ulovlige kystsikring skete i dagene op mod jul, hvor et område på størrelse med en fodboldbane blev udjævnet i et sommerhusområde syd for Lønstrup. Efterfølgende blev sand og buske skubbet i havet, hvorefter der blev hældt beton på.
Kystdirektoratet opretholder påbuddet mod de resterende fire grundejere. Samtidig afventer direktoratet en politiefterforskning, der skal skaffe beviser for, hvem der stod bag kystsikringen.
Der er ikke givet tilladelse til kystsikring i området ved Lønstrup Klint, hvor de pågældende sommerhuse ligger, og det har i mange år frustreret sommerhusejerne, da de er bekymrede for, at havet vil æde deres grunde. Området er en del af det 292 hektar store naturbeskyttelsesområde Rubjerg Knude og Lønstrup Klint.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.