
HJØRRING: Betonen på skrænten syd for Lønstrup bliver ikke fjernet foreløbig. I december hældte en betonblander beton ud over skrænten i et forsøg på at kystsikre, så de mest udsatte sommerhuse måske kunne reddes.
Kystdirektoratet har siden forlangt at sommerhusejere fra området skulle fjerne betonen. Også uden præcis at vide, hvem der stod bag.
Ved midnat udløb fristen for indsigelser på det varsel, som Kystdirektoratet har sendt til flere sommerhusejere i det berørte område om, at de skal fjerne betonen. Men lodsejernes advokat Hans Sønderby Christensen, oplyser til DR Nordjylland, at det kommer ikke til at ske.
Han har skrevet en begæring om opsættende virkning af varslet, og begæringen vil i dag blive sendt til Kystdirektoratet.
- Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det er lovligt at pålægge tilfældige lodsejere en rensning, siger advokaten til DR Nordjylland.
Hvis Kystdirektoratet fastholder sit krav, skal sagen vurderes i retten, siger Hans Sønderby Christensen.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.