dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Bo fra AFA JCDecaux tager hånd om de nye pendlercykler ved Rutebilstationen i Randers iført passende cykel-outfit: Regntøj i pangfarver.

Pendlercykler skal få borgerne til at trampe i pedalerne

Randers bliver den første by i Jylland, som tilbyder pendlere at booke deres egen personlige pendlercykel og leje den i en uge eller måned
15. MAJ 2014 6.40

RANDERS: Randers får til en start 30 pendlercykler og 35 bycykler. På sigt får byen 75 pendlercykler og 100 bycykler, som borgerne kan hente ved fem stationer rundt om i Randers.

- Hvis borgerne skal ændre transportvaner, skal vi tilbyde enkle, gode og tidsvarende løsninger, der hurtigt kan bringe borgerne fra A til B. Jeg er overbevist om, at de nye pendler- og bycykler i løbet af kort tid vil blive en succes, som rigtig mange vil benytte sig af, når de skal rundt i byen til arbejde eller andre gøremål, siger borgmester Claus Omann Jensen (V).

Leje og betaling af pendlercykler sker via internettet - herefter håndteres pendlercyklen via brugerens mobiltelefon. Brugeren registrerer sig på hjemmesiden www.cibi.dk og vælger også her en lejeperiode, samt en ønsket pendlerstation

Det koster 50 kroner at leje en pendlercykel i en uge. En måned koster 100 kroner.

Bycyklerne lejes via mobilen. Bycyklerne er gratis den første halve time. Derefter koster den 10 kroner for hver påbegyndt time. Det er firmaet AFA JCDecaux, der leverer by- og pendlercykler til Randers Kommune. De er en del af en samlet pakke med reklamefinansieret byudstyr.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/pendlercykler-skal-faa-borgerne-til-at-trampe-i-pedalerne

GDPR