
BORNHOLM: En 500 meter lang kystpromenade skal forbinde Allinges byrum og Folkemødets aktiviteter langs byens kyst og havn. Projektet er en del af en helhedsplan for Folkemødet og byen, og Realdania har netop besluttet at træde til med medfinansiering, oplyser Bornholms Regionskommune.
Promenaden kommer til at strække sig fra byens center i syd til Folkemødepladsen i nord, og den kommer til at løbe langs klipperne og både beboerne og turister tættere på havet. Samtidig vil den skabe en folkemøde-infrastruktur med et bedre flow og større oplevelser for de besøgende.
- Kystpromenaden og de nye byrum langs kysten er begyndelsen på flere anlægsprojekter, der både videreudvikler Allinge som Danmarks Folkemødeby og forbedrer helårsbyen Allinge. Folkemødet har de seneste år været en drivkraft for vækst på Bornholm, og jeg vil glæde mig til at tage det første spadestik til Kystpromenaden i efteråret 2018, siger borgmester Winni Grosbøll (S).
I dag er adgangen til kysten og vandet besværliggjort af parkeringspladser og terræn med løse brudsten, som forhindrer den direkte kontakt med havet. Borgerne er frataget oplevelser ved vandet, turister spiser is mellem bilerne, og Folkemødets mange gæster bevæger sig mellem telte og andre barrierer uden adgang til den fantastiske klippekyst.
Den kommende kystpromenade skal udformes og tilpasses de forskellige områder den anlægges i. Den vil løbe på kanten af de åbne pladser eller tilpasse sig i klippernes formationer og danne nicher til ophold og leg. Visionen er at forbinde klipperne og havet til byen, hvor der etableres terrasser og ramper, som skaber lige adgang til vandet for alle.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.