SYDDANMARK: Allerede inden Region Syddanmark valgte, at en registerundersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU) skulle bruges til at undersøge sundhedstilstanden blandt borgere i den sydvestjyske by Grindsted, blev regionen gjort bekendt med undersøgelsens store begrænsninger, skriver Information.
Regionen vidste fra begyndelsen, at undersøgelsen ikke kunne sige noget om sammenhængen til den massive forurening fra Grindstedværket, ligesom den var uegnet til at besvare de bekymringer om sjældne sygdomme såsom den alvorlige nervesygdom ALS, som borgerne i Grindsted har haft.
Det viser en række dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.
I det forskningsforslag fra SDU, som regionsrådet endte med at vælge til undersøgelsen af Grindsted, står der, at projektet har "nogle begrænsninger".
Her nævnes, at "grundet Grindsted-befolkningens relativt lille størrelse" er det "ikke særlig sandsynligt at kunne vise en eventuel øget forekomst for sjældne sygdomme som ALS".
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fortæller i et skriftligt svar til Information, at undersøgelsesmetoden blev valgt, selv om den "næppe ville kunne give et endegyldigt svar på alle spørgsmål. Men det kunne til gengæld gennemføres inden for en overskuelig periode og bringe os tættere på et svar på, om der som nuværende eller tidligere borgere i Grindsted er grund til at være bekymret for egen sundhed og sygdom".
Karsten Fogde, som er regionsrådspolitiker for SF, "har ikke noget svar på", hvorfor han ikke studsede over undersøgelsens begrænser i forhold til ALS:
- Det er gået min næse forbi, det må jeg erkende, siger han til Information.
Grindstedværket dumpede fra 1924 til 1976 store mængder giftigt affald og forurenet spildevand flere steder i Grindsted. En del af de stoffer, som findes i den store forurening, er sundhedsskadelige.
Tillid til admnistrationen
Men selvom forureningen er årsagen til de lokales bekymringer, kan SDU-undersøgelsen, der er blevet brugt som et foreløbigt punktum i sagen, slet ikke bruges til at sige noget om sammenhængen mellem sygdom og forurening. Også det stod klart fra begyndelsen.
Regionens embedsværk orienterede forud for at undersøgelsen blev vedtaget regionsområdet om, at resultaterne "formentlig" ville være "behæftet med en vis usikkerhed".
"Desuden vil der næppe kunne påvises en sikker sammenhæng mellem eventuelt øget forekomst af sygdom og forureningen i Grindsted by," lød det videre.
Ifølge Socialdemokratiets Jørn Lehmann Petersen var den registerbaserede undersøgelse den, politikerne fik anbefalet.
- Så vi havde tillid til administrationen, når de var gået sammen med forskere. Og på det tidspunkt var der ikke nogen forskere, der havde kritiseret metodevalget, siger han til Information.
Ikke skarpe nok
Karsten Fogde anerkender, at regionalpolitikerne kunne have været mere grundige i valget af Grindsted-undersøgelsen.
- Vi, mig selv inklusiv, har ikke været skarpe nok til at sige ‘jamen findes der virkelig ikke andre muligheder, når udfordringen er så stor, som den er? siger han.
I et skriftligt svar oplyser Stephanie Lose, at regionsrådet fik forelagt et forslag til en sundhedsundersøgelse, "der inden for en overskuelig tidshorisont havde potentiale til at give mere viden om sundhed og sygdom blandt borgerne i Grindsted. Dette forslag valgte regionsrådet at sige ja til."
Undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU om borgernes sundhed i Grindsted, der har huset en af Danmarks værste forureninger fra Grindstedværket, er i Information blevet kritiseret for at være uegnet til formålet.
Eksperter stiller sig også uforstående overfor, at undersøgelsens fund af øget forekomst af sygdomme som ALS, kræft og provokerede aborter som følge af misdannelser i forskellige områder i Grindsted ikke gav anledning til en opfølgende undersøgelse, hvilket ellers oprindeligt var tanken.
På baggrund af nye mulige fund af ALS har regionen nu indkaldt en tværfaglig forskergruppe til at revurdere, om der alligevel er brug for en opfølgende undersøgelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.