Ekspertudvalgets fire modeller:
Regioner og kommuner kan tabe ansvaret for den kollektive trafik

Regerings ekspertudvalg for kollektiv mobilitet i hele landet er nu kommet med den anden delrapport, som peger på fire mulige modeller for den fremtidige offentlige transport.

Modellerne tager udgangspunkt i en kortlægning af den nuværende offentlige transport samt seks vurderingskriterier.

- Vi har i arbejdet med rapporten om organisering set på forskellige modeller for, hvordan transporttilbuddene kan planlægges, samtænkes og udvikles, så de bedst tilpasses til borgernes behov. Vores opgave har ikke i første omgang været at pege på en bestemt model, men at beskrive potentialer og udfordringer ved både den nuværende organisering og andre modeller, siger formand for ekspertudvalget, Helga Theil Thomsen. 

Model 1 tager udgangspunkt i den nuværende organisering af den offentlige transport, men der skal laves en række regulatoriske tilpasninger, som skal håndtere svaghederne i den eksisterende model.

For at imødekomme udviklings- og koordineringsudfordringer, foreslår udvalget, at der sker ændringer i trafikselskabsloven, så trafikselskaberne får bedre vilkår til at kunne udvikle nye og mere tidssvarende løsninger. Derudover foreslår udvalget også, at det skal være muligt at financiere den kollektive trafik over flere år ad gangen, mens lånemuligheder for anlægsinvesteringer lempes.

Model 2 tager også udgangspunkt i den nuværende struktur, dog skal der være den ændring, at regionerne ikke længere har en rolle i den kollektive trafik. Kun kommunerne vil stå som ejere/stiftere af trafikselskaberne, og det vil kun være kommunerne, der løses opgaver for. I denne model vil staten overtage en række af regionernes opgaver, bl.a. regional busser, privatbaner og det stratetiske hovednet.

Eksperterne peger dog på, at det kan være en svaghed, at modellen vil skabe mindre lokaldemokratisk medbestemmelse over bl.a. regionalbusserne. Eksperterne mener også, at der er en sandsynlighed for, at kommunerne hver især vil presse på med at få den bedste betjening i eget lokalområde, hvilket kan modarbejde et overordnet mere effektivt system.

I model 3 vil regionerne have ansvaret for alt offentlig transport, og kommunerne vil derfor ikke længere have en rolle i organiseringen. Regionerne vil stå for at planlægge, udvikle og udbyde al kollektiv transport, uanset om det er lokalt eller regionalt. Staten vil stå for hele financieringen.

Eksperterne peger på, at denne model vil gøre den offentlige transport mere effektiv, men der er også en negativ konsekvens ved at kommunerne ingen lokal medbestemmelse har. Derudover er der mulighed for, at København, Aarhus og Odense skal kunne overtage organiseringen i byområder.

Model 4 går i en helt anden retning end de andre modeller. Her foreslås det, at hverken regioner eller kommuner har ansvaret for den kollektive trafik. I stedet skal der oprettes en række selvstændige offentlige virksomheder, som eksperterne kalder mobilitetsselskaber. Alle beslutninger, planlægning og finansiering samles i disse selskaber. 

Selskaberne skal bestå af professionelle bestyrelser, og er derfor ikke demokratisk ledet. I denne model er svagheden den manglende lokale og demokratiske indflydelse.

Styrker og svagheder i den nuværende model

Ekspertudvalget første delrapport gav et overblik over styrker og svagheder i den nuværende organisering. Her peger de bl.a. på, at det er en styrke, at den eksisterende organisering er lokalt politisk forankret især set i lyset af, at kommunerne har et særligt kendskab til lokalsamfundet og befolkningsudvikling.

Det lokale kendskab i kommunerne og i trafikselskaberne er særligt relevant, fordi der er betydelige forskelle på, hvordan den kollektive transport bruges på tværs af landet.

En anden styrke er det regionale ansvar i trafikselskaberne, da dette understøtter tværkommunale behov og derved et bredere ansvar for kunden.

- Den nuværende organisering sikrer en stærk lokal forankring, fordi beslutningsansvaret ligger hos de lokale - beslutningstagere i kommunerne og regionerne. Vi ser dog også visse grænsefladeproblematikker ved at mange aktører i dag skal arbejde sammen om at udvikle et fælles kollektivt transporttilbud. Vi peger derfor også på andre modeller, som samler ansvaret mere entydigt hos færre aktører, siger Helga Theil Thomsen.

Blandt svagheder peges der på, at de nuværende rammevilkår for trafikselskaberne begrænser muligheden for at gøre brug af og udvikle nye, fleksible løsninger - især i landdistrikterne.

Derudover mangler der en formaliseret og operationelt samarbejde på tværs af de tre myndighedsniveauer stat, regioner og kommuner, hvilket svækker muligheden for en mere strømlinet offentlig transport.

Læs mere om ekspertgruppens modeller her.