
RINGSTED: Ringsted Kommune er med midler fra Miljøstyrelsen i gang med en sørestaurering af Skjoldenæsholm Gårdsø for at forbedre vandmiljøet og skabe bedre livsbetingelser for fisk og vandplanter.
En del af projektet er at tilføre aluminium, der binder sig til fosfor i søbunden, og samtidig binder det sig også til partikler og fosfor i vandet, som så synker til bunds. På den måde er der mindre fosfor i vandet og mindre næring til algernes vækst.
Det handler om at skabe biologisk balance i søen, der i dag indeholder mange næringsstoffer, men hvor der ikke længere tilføres næringsberiget vand.
Ved at skabe balance i fiskebestanden, hvor rovfisk som gedde og store aborrer kan kontrollere mængden af skaller og små aborrer, vil man kunne opnå en sø med klart vand og undervandsplanter, samt skabe bedre livsbetingelser for både fisk, smådyr og vandplanter. I dag er vandet i søen uklart, og der findes kun få vandplanter.
FGU-elever fra Ringsted hjælper med fiskeriet
Samlet set er der blevet opfisket over tre ton fisk fra den ca. ti hektar store sø. Hen over vinteren vil der yderligere blive suppleret med fiskeri med ruser i søen, hvor der sidste vinter blev opfisket ca. 400 kg fisk med denne metode.
I samarbejde med en flok elever fra FGU i Ringsted gennemførtes der fiskeri med ruser i søen sidste vinter. Det er aftalt igen at forsætte fiskeriet i den kommende vinter. Lige nu sker der udbringning af aluminium fra båd.
Kun 24 søer er på landsplan udpeget til sørestaurering i den nuværende vandområdeplanperiode 2016-21, og én af dem er Skjoldenæsholm Gårdsø.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.