dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Roskildes digeprojekt ser ud til at gå igennem - i anden omgang

I april afviste Planklagenævnet Roskilde Kommunes projekt for et digebyggeri i Jyllinge Nordmark. Men nu er der grønt lys til projektet fra Miljø- og Fødevareklagenævnet

ROSKILDE: I sidste uge vendte Planklagenævnet tommelfingeren nedad for Roskilde Kommunes lokalplan for digeprojektet i det stormflodsudsatte område Jyllinge Nordmark.

Men onsdag fik kommunen grønt lys til projektet fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, oplyser TV2 Lorry. Nævnet har behandlet en række klager over digeprojektet, blandt andet over digets udformning og beliggenhed i et stykke følsomt natur. De fleste klager er blevet afvist.

Dog er der et klagepunkt, der går igennem - om finansieringen af diget. 20 husstande, der ligger i Egedal Kommune, vurderes nemlig at have så lidt gavn af et dige, at de skal ud af projektet. Derfor skal de resterende boligejere betale mere.

Et halvt år til lokalplan
Samtidig har kommunen benyttet et kort, der viser højder i området og brugt det til at fastsætte de bidrag, beboerne skal betale. Men højdekortet blev anfægtet, og flere husstande satte en landmåler på sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse betyder derfor, at landmålerens resultater bliver afgørende. Det betyder, at en række husejere skal betale mindre - og dermed er der altså også nogle, der skal betale mere.

Roskilde Kommunes embedsmænd har efter afvisningen i Planklagenævnet gennemgået sagen og bebuder nu at kunne have en ny lokalplan på plads i løbet af seks måneder. Planklagenævnet afviste projektet, fordi kommunen blandt havde flyttet en sluse i sit projekt uden at beregne konsekvenserne og havde gennemført en for kort høringsperiode. Det er det arbejde, der nu skal justeres i løbet af et halvt år.

Når lokalplanen er på plads, skal den endelige tilladelse til byggeriet udstedes af Kystdirektoratet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/roskildes-digeprojekt-ser-ud-til-at-ga-igennem-i-anden-omgang

GDPR