SAMSØ: Samsø Kommune har fyret trafikdirektør Lars Rieks, fremgår det af kommunens hjemmeside. I pressemeddelelsen her underskrevet af borgmester Marcel Meijer (S) og kommunaldirektør Mogens Wehrs hedder det, at aftalen om fratrædelse bunder i en forskellige opfattelse mellem kommunalbestyrelsen og Rieks om, hvordan opgaven som trafikdirektør skal varetages.
- Lars har støttet sig meget til sin ledergruppe, og ikke selv gået så meget i detaljer. Det havde vi nok forventet, at han gjorde, siger Marcel Meijer til TV2 Østjylland.
Lars Rieks har bl.a. været direktør for Samsø Rederi, der står for driften af færgefarten.
Indtil der er fundet en ny direktør, deles den overordnede ledelsesopgave mellem chefkaptajn Brian Henningsen og kommunaldirektør Mogens Wehrs, oplyser kommunen.
"Kommunalbestyrelsen og Færgeudvalget er sikre på, at den erfaring og de kompetencer, der findes i ledergruppen og blandt medarbejderne, er garanti for, at driften kører upåklageligt, indtil en ny trafikdirektør er på plads", lyder det i pressemeddelelsen fra borgmester og kommunaldirektør.
Færgefart med problemer
Marcel Meijer fortæller videre til kanalen, at det drejer sig om alle rederiets afdelinger, at man ikke er tilfreds med Lars Simon Rieks' ledelse.
Rederiet har været omdrejningspunkt for stor kritik, fordi færgen Lilleøre har været ramt af aflysninger på aflysninger.
I november 2023 kunne TV2 Østjylland fortælle, at færgen havde været aflyst 58 dage, hvor det ikke skyldtes vejret. Det svarede til knap hver femte dag.
I dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde på Samsø 30. januar kan man også se, at omkostningerne ved Lilleøre skal diskuteres. Her står der, at de samlede omkostninger ved reperationer på Lilleøre løber op i alt 5,3 millioner kroner.
I 2023 har Samsø Rederis budget været hårdt ramt af aflyste afgange og defekte færger. Budgettet blev 3,6 millioner kroner dårligere end forventet, kan man læse i en redegørelse til Færgeudvalget fra december.
Lars Simon Rieks afviser over for kanalen at kommentere på sagen.
Red: Sidste 6 afsnit efter mellemrubrikken tilføjet 27.1. kl. 8.36
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.