SJÆLLAND: Skinnerne på nogle af de sjællandske togstrækninger er så slidte, at sæder må fjernes og hastighederne sættes ned. Det kræver renovering af skinnerne, men Region Sjælland har ikke penge til renoveringen, som kan løbe op i 650 mio. kr., skriver TV2 Lorry. Derfor beder regionsformanden, Heino Knudsen (S), regeringen om en håndsrækning.
Det drejer sig blandt andet om Østbanen, der binder Stevns, Faxe og Køge kommuner sammen. Her er skinnerne 40 år gamle, og derfor er der brug for en renovering hurtigst muligt, mener borgmester i Faxe Ole Vive (V). Heino Knudsen ønsker regeringens hjælp, da det med renter vil blive for dyrt med lån.
- Hvis vi skulle ud og lånefinansiere renoveringen, ville det koste 30 mio. kr. ekstra i afdrag på lån om året, og det vil være penge, vi skal låne fra busruter og andre steder, siger regionsrådsformanden til TV2 Lorry.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.