SORØ: En lodsejer ved en skov ved Stenlille har fået først Sorø Kommune og senest Miljøklagenævnet imod sig i en sag om offentlig adgang til en skovsti. Lodsejeren havde lukket stien med to privat-skilte og en kæde, og det hele skal nu fjernes.
Tilbage i 1996 var der en tilsvarende sag på ejendommen, hvor Vestsjællands Amt henstillede til at fjerne et ulovligt opsat bræddekryds samme sted.
Lodsejeren havde i den aktuelle gjort gældende, at privatlivets fred krænkes, fordi stien løber tæt ved en landejendom, men nævnet fandt, at afstanden på 16 meter ikke er et problem, ligesom der også er noget beplantning, der skærmer.
Lodsejeren gjorde også gældende, at stien slet ikke løber i det åbne land, fordi der har været græsplæne på arealet i 50 år. Ved hjælp af historiske kort og luftfotos samt et mangeårigt hul i et stendige i skovkanten holdt nævnet sig til, at offentligheden skal kunne bruge stien, og at lodsejeren har gjort brug af såkaldt ”skræmmeskiltning”.
Ifølge nævnet er det i sig selv ikke ulovligt at opsætte en kæde på tværs af stien, hvis det er muligt for gående og cykler at passere uden om kæden. Det kan man bare ikke her, hvor der også er blevet lagt større sten i hver side af hullet i stendiget.
Se nævnets afgørelse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.