Storstilet solcelleanlæg og genetableret vådområde på samme marker

NÆSTVED: Om det overhovedet kan lade sig gøre både at have et vidtstrakt solcelleanlæg - landets største overhovedet - og et genetableret vådområde på de samme 200 hektar, blev et centralt spørgsmål, da et flertal i byrådet i Næstved sagde ja til at gå videre med at lave et kommuneplantillæg, der skal muliggøre Gavnø Gods' solcelleplan i Nylandsmose.

To medlemmer af plan- og erhvervsudvalget hævede sagen til byrådet på grund af planens omfang og principielle karakter: 200 hektar solcellepaneler med en højde på 3,5 meter på marker, hvor langt det meste af området ligger i den skærpede kategori af lavbundsudpegning. Med andre ord skal kommunen ifølge planloven 'sikre, at lavbundsarealer, der kan genoprettes, friholdes for bygninger og tekniske anlæg, der kan være til hinder for genopretningen'. 

Der vil både være en stor klima- og miljøgevinst ved en gang at lade landbrugsarealet oversvømme - i form af bundet CO2 og mindre udledt kvælstof og fosfor. Og samtidig vil solcellerne nu og her kunne levere klimavenlig strøm til 48.000 husstande - 180 mio. kWh.

'Hop på tungen'
Og når begge dele er relevante at nævne, skyldes det, at kommunen har spurgt i Miljøministeriet, om det vil kunne lade sig gøre gennemføre solcelleprojektet i et udpeget lavbundsområde. Svaret var, at det er i orden med solcellerne, hvis kommunen sikrer, at man kan genskabe det naturlige vandstandsniveau alligevel.

Netop den sag satte Helle Jessen (S) spørgsmålstegn ved med erfaringer fra andre vådområder, der har krævet et større 'jordmodelleringsarbejde'. For hvordan skulle gravemaskinerne kunne komme til med alle de stolper til solcellepaneler? Hun tolkede ministeriets svar som et 'hvis-I-kan-hoppe-på-tungen-så-må-I-da-gerne-det'-svar. Underforstået, at ministeriet efter hendes opfattelse blot ville undgå at være myndigheden, der sagde nej til muligheden for et stort solcelleanlæg.

Både hun og Thor Temte (EL) talte således for at bevare landskabsværdierne og muligheden for at oversvømme den gamle inddæmmede fjord, som Nylandsmosen er en del af, og i stedet finde mere egnede steder i kommunen til store solcelleanlæg, så man kunne opnå dobbelt klima-effekt.

Miljøgevinst
Borgmester Carsten Rasmussen (S) så en værdi i at få landets største solcellepark med afledte virkninger i forhold til uddannelse, forskning og arbejdspladser og stemte for at gå videre med planen. Det samme gjorde Niels True (V), der så solcellerne som et stort skridt i forbedring af kommunens CO2-regnskab og talte for afskærmning af anlægget med levende hegn fra alle sider.  

Kristian Skov-Andersen (V) tilføjede, at et solcelleanlæg hverken betyder røg, støj, lugt eller tung transport. Og hans partifælle Elmer Jacobsen mindede om, at kommunen ikke har fri dispositionsret til godsets arealer og jo ikke bare kan udlægge det til vådområde.

Han slog også på, at solceller ligesom møller er midlertidige og kan fjernes, når de er udtjente. Samtidig skal man efter hans mening tage med i købet, at man med solceller, hvor der i dag dyrkes intensivt landbrug, kan spare miljøet for 40 ton kvælstof og fem ton fosfor.

Det kommende planarbejde skal blandt andet fastsætte afstandskrav til beboelse og til fredskov og forholde sig til, at en stor del af projektområdet ligger inden for naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje på 300 meter.

For at gå videre med planlægningen stemte 23: S (11), K (2), V (8), DF (2), mens seks stemte imod: Helle Jessen (S), EL (2), SF (1) og R (2).