Syddjurs går sammen med lokale digelaug om klimaløsninger
"En for alle og alle for en" står der på Elsegårde Strand Klimalaugs stander - en appel til at stå sammen om løsninger.
Foto: Lone Bolther Rubin, Ritzau Scanpix

Det er grundejernes eget ansvar, men:
Syddjurs går sammen med lokale digelaug om klimaløsninger

Oversvømmelser kan forebygges ved at etablere lokale klima- og digelaug og tænke nye anlæg sammen med klimasikring og bedre livskvalitet.
14. SEP 2020 7.10

SYDDJURS: Kloakker, der løber over ved ekstrem regn. Stormfloder, der fylder kælderen med vand. Forhøjet grundvandsspejl, der forhindrer dig i at skylle ud i toilettet. Vandløb, der løber over og helt ind i stuen.

Vand er en enorm kvalitet i Syddjurs Kommune, og mange har glæde af at bo tæt på vandet. Men det kan også til tider være en udfordring i lavtliggende områder. Og det er noget af det, som en kommende klimahandlingsplan skal komme med løsninger på, lyder det fra Syddjurs Kommune.

Der er bare det, at det er grundejerens eget ansvar at sikre sine værdier mod vandet, mens løsningen ofte findes bedst i fællesskab.

- Grundejeren har ansvar for at gøre noget ved vandet på egen grund, og kommunen har ansvaret på offentlige arealer. Men vi opfordrer til, at vi går sammen og finder fælles løsninger, tager ejerskab og bruger sund fornuft, siger Kim Lykke Jensen (SF), der er formand for udvalget for natur, teknik og miljø.

Det har man gjort i et sommerhusområde ved Elsegårde Strand. En del af husene er plaget af forhøjet grundvandsspejl især om vinteren. Ved stormflod kan der desuden løbe vand ind i grøfterne, og det kan give oversvømmelser.

90 ud af 200 er med

Sommerhusejerne har tidligere holdt møder om problemerne, uden at det førte til noget. Men for halvandet år siden stiftede de Elsegårde Strand Klimalaug.

- Vi vil gerne sikre et tiltrækkende sommerhusområde med god afvanding. Vand kender ingen grænser, og ingen kan alene løse afvandingsproblemerne. Ved at forene os får vi et fælles mandat, siger formanden, Karina Kallehauge Thomsen.

Klimalauget tæller indtil videre knap 90 af de cirka 200 matrikler. Det er nok til, at de kan tale med fælles røst overfor forskellige interessenter som pumpelaug og kommune. Kontingentet på 300 kr. er beskedent, men nok til at kunne bidrage til fremtidige løsninger som fx to nødpumper til brug ved stormflod.

- Det gør en verden til forskel, at man ikke i tide og utide får en ekstra regning på 1.200 kr. til en eller anden hovsa-løsning, men at sommerhusejere har en forening, der kan pege på de langsigtede løsninger. Det er dog en udfordring at få alle sommerhusejere til at forstå, at det vil være bedst, hvis alle melder sig ind, så vi dels får de løsninger, vi selv peger på, og dels undgår at der går jura i den, siger Karina Kallehauge Thomsen.

Stor frivillig indsats

En anden udfordring er, at det kræver en kontinuerlig indsats fra de frivillige. Kommunens engagement er altafgørende for at holde motivationen oppe.

- Heldigvis har vi et rigtig godt samspil med kommunen. Vi får hurtigt svar og opbakning for eksempel, når vi beder dem føre tilsyn med grøfterne eller skifte nogle kommunale rørledninger, der er brudt sammen. Men det er også nødvendigt, hvis vi skal lykkes med det, siger Karina Kallehauge Thomsen.

Hun er lige nu fortrøstningsfuld, fordi kommunen har anslået, at en oprensning af Vestensø grøfterne kan sænke grundvandsspejlet med op til en halv meter. Nu forestår så 'bare' at få de ansvarlige til at gøre det.

Syddjurs Kommune kan også støtte andre grundejerforeninger, der kan se et behov for klimasikring. Forvaltningen tropper gerne op til møder for at finde fælles løsninger. Er der fx behov for et dige, kan man samtænke det med en ny cykelsti, en vejføring eller kloakering, som alligevel er på tegnebrættet.

- Vi skal se klimatilpasninger som en investering i fremtiden. Når klimaet forandrer sig, skal hele den måde, vi bygger veje og boliger på, også ændres, så vi fortsat kan få glæde af vandet på vores præmisser. Hvis vi tænker os om og gør det sammen med grundejerne, når vi laver veje, byrum og spildevand, så kan vi komme langt. Det handler om at forsinke vandet, men også om at prioritere, hvilke værdier vi skal holde fast i, og hvilke der måske kan tåle at få noget vand. Vi skal ikke arbejde mod, men med vandet, siger biolog i Syddjurs Kommune, Steen Ravn Christensen.

De fem vandudfordringer som følge af klimaforandringer
  • Stormflod sker, når vandmasser presses ind mod land. Fremtidens stormfloder kan nemt blive 0,5-1 meter højere, end man har set før.
  • Skybrud bliver oftere så kraftige, at nedbøren ikke kan håndteres i kloaksystemet.
  • Kloakvand kan ikke ledes væk, når kloakken overbelastes af nedbør. Det beskidte vand kan derfor trænge ind i bygninger.
  • Vandløbene kan heller ikke blive ved med at håndtere de større mængder nedbør uden at gå over deres bredder.
  • Grundvandet stiger som følge af mere nedbør. Lokal nedsivning er ikke altid muligt. I Ebeltoft siver vand fra bakkerne ned gennem gruset til lavtliggende grunde, hvor det kan skabe problemer.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard