dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Transportminister viger ikke fra broplan ved Vejle

Pia Olsen Dyhr (SF) forsikrer, at Vejle også med nybygget togbro vil få bedre togforbindelser og samme antal togstop som i dag
4. NOV 2013 13.10

VEJLE: Modstanderne af en nybygget togbro over Vejle Fjord kan lige så godt pakke sammen. Broen bliver bygget. Det står ikke til diskussion, oplyser transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) ifølge Lokalavisen Budstikken Vejles netavis.

Ministeren besøgte mandag formiddag sine partifæller i Vejle for at høre på deres argumenter mod brobyggeriet. Men selvom hun høfligt lyttede til argumenter om blandt andet erhvervsforhold i havnen og truede musearter i skoven, ændrede hun ikke grundlæggende holdning om brobyggeriet.

Er der nogen chance for, at du på denne side af dommedag dropper idéen om en ny togbro?

- Nej, broen kommer. Jeg er villig til at diskutere landingszonen nord for fjorden, sagde hun til Lokalavisen Budstikken Vejles netavis. Og dermed reducerer Pia Olsen Dyhr diskussionen til kun at handle om broens placering. Og det er SFs lokale spidskandidat, Lone Myrhøj, ked af.

Kan I leve med en anden broplacering over Vejle Fjord?

- Nej, svarer Lone Myrhøj til Lokalavisen Budstikken Vejles netavis.

Pia Olsen Dyhr benyttede mødet i Vejle til at aflive en række misforståelser:
- Jeg er ked af igen og igen at læse, at broen vil føre til færre togstop i Vejle. Det er ikke korrekt. Vejle bliver ikke hægtet af. Tværtimod får Vejle bedre togforbindelser og det samme antal togstop på stationen i Vejle, siger transportministeren til Lokalavisen Budstikken Vejles netavis.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/transportminister-viger-ikke-fra-broplan-ved-vejle

GDPR