
I 2020 blev der opstillet nye krav til kommunernes affaldsindsamling. Kommunerne skulle fra 2021 indsamle ni forskellige affaldsfraktioner husstandsnært, og fra 2023 en 10. affaldsfraktion, nemlig tekstil. Nu viser en kortlægning fra Miljøstyrelsen, at kommunerne næsten er i mål.
74 kommuner er i mål, mens yderligere 23 kommuner forventer, at de vil komme det i løbet af 2024. Én kommune regner først med at være i mål efter 2024.
4,5 millioner affaldssorterer
Miljøstyrelsen lavede en tilsvarende kortlægning i starten af 2022 med hjælp fra Niras. Her var det blot 12 kommuner, der var i mål. Den nye kortlægning viser, at 74 kommuner i dag er i mål med strømliningen, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. borgere.
- Nu handler det om, at de resterende kommuner kommer med om bord. Generelt er jeg glad for at se det store stykke arbejde, som kommunerne har lagt i at komme i mål med indsamlingen af de ti fraktioner, og at de tager opgaven seriøst, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
Herunder kan du se DK Nyts visualisering af kommunernes indsats:
(Bemærk at "mindre" mangler såsom affaldssortering i sommerhusområder, mangler af én enkelt affaldsgruppe og sortering af tekstiler ikke indgår i visualiseringen).
- Kortlægningen er foretaget af Miljøstyrelsen, der fra ultimo 2023 til primo 2024 har kortlagt, hvor langt de danske kommuner er med strømliningen af deres affaldsindsamling.
- Status er, at 74 kommuner i dag er i mål med strømliningen, hvilket svarer til ca. 4,5 mio. borgere. Yderligere 23 kommuner forventes at nå i mål i løbet af 2024, mens 1 kommune forventes at nå i mål med hustandsnær indsamling af alle affaldsfraktionerne i 2025.
- De 23 kommuner, der forventeligt når at indsamle alle 10 fraktioner ved udgangen af 2024, mangler primært fire fraktioner: farligt affald, plast, mad- og drikkekartoner samt tekstilaffald.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.